Bliv Skjoldunge Tur 2: Vandløbets liv og kræfter

Besøg et vandløb og undersøg livet i det rindende vand - og hvordan vi kan bruge vandets kræfter.

Fag og klassetrin

Klassetrin: 3. klasse forår
Fag: Natur/teknologi og historie. Tværfag: Dansk og billedkunst.

Tid og sted

Tid: 10.00 – 12.00 ofte. Tjek selv tid ved booking.
Sted for Lejre skoler: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø.  
Sted for Roskilde skoler: Gedebæksrenden, se boks nedenfor.
Sted for Frederikssund skoler: Shelterpladsen ved Sillebro Ådal, se boks nedenfor. 

Transport

Skolen står for transport (se boks nede). Tjek selv bus og tog. Kom i god tid, så I har spist 10-mad og er klar til start med regnbukser på. Bliv, leg og udforsk sted efter tur.

Børn fanger smådyr. Foto: Malene Bendix.
Børn sol net. Foto: Malene Bendix.

Tur til Tadre Mølle: Lejre klasser

Klasser fra Lejre besøger Tadre Mølle. Klassen oplever den gamle vandmølle udefra og hører om mølledrift og Møllemarie. Klassen undersøger livet i Taderød Bæk, som er et af Sjællands reneste vandløb og smådyrs tilpasning til det rindende vand. 

Tur til Kornerup Å: Roskilde Klasser

Klasser fra Roskilde Kommune besøger Gedebæksrenden. Klassen fanger smådyr - og undersøger livet i det rindende vand. Læs mere om transport nedenfor.

Tur til Sillebro Ådal: Frederikssund klasser

Klasser fra Frederikssund besøger Sillebro Ådal. Klassen fanger smådyr - og undersøger livet i Sillebro å og vandets kræfter. Se transport nedenfor.

 

Hent materialer, lærervejledning og book tur

Du kan hente materialer til BLIV SKJOLDUNGE TUR 2: VANDLØBETS LIV OG KRÆFTER her. Brug materialet til at forberede og bearbejde forløbet med klassen. Hent og print ud:

  • Turbeskrivelse: En oversigt over hele forløbet for læreren samlet på 1 A4-ark: Print arket ud på begge sider til dig og dine kolleger.
  • Kopiark til eleverne. Print dem ud på begge sider til eleverne - og brug med klassen før, under og efter turen.
  • Lærervejledning til Bliv Skjoldunge som bladrefilpdf-fil til A4 eller pdf-fil i opslag til A3.

 Du kan booke næste skoleårs Bliv Skjoldunge-ture i juni måned via Bliv Skjoldunges bookingsystem. Vælg din kommune. Vælg Bliv Skjoldunge. Vælg tur. Book tid og sted.

Varmt tøj

Bliv Skjoldungeturene foregår oftest udendørs. For at få en god lærings-oplevelse er det vigtigt, at I har varmt tøj, gode sko/støvler og store madpakker med. Bed forældrene hjælpe. Det er svært at lære, når man fryser.

Forbered klassen før - og bearbejd turen efter

Bliv Skjoldungeturene er testet med skoler fra Lejre Kommune. Det står klart, at jo bedre klassen er forberedt inden turen - og jo bedre lærer og elever bearbejder turen efterfølgende, desto mere får børnene ud af at tage afsted.

Klassen ankommer. Foto: Malene Bendix.

Offentlig transport

Planlæg jeres transport i god tid. Tjek hvor bussen stopper - og hvor lang tid, I skal bruge på at gå til mødestedet. Kom i god tid, så I har tid til at få en ti-mad og regnbukser på.

Lejre skoler: Tadre Mølle: Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tag bus 219 til Dyvellystvej i Vester Saaby og gå 2,6 kilometer. langs en lille vej i smukt terræn. Se kort. Er det for besværligt, så tal med jeres skoleleder om en lejet bus eller forældrekørsel. 

Roskilde skoler: Vi skal besøge Svogerslev Møllebæk. Adressen er Søtoften 1, 4000 Roskilde. Vandløbet ligger 150 m fra busstoppet for bus 201A. Naturvejlederen venter ved busstoppestedet og sammen går I de 150 m ned til vandløbet. Kom gerne i god tid.

Frederikssund skoler: Sillebro Ådal: Stedet har ikke adresse, men se koordinater her. Der er 2,5 km fra Frederikssund Station til shelterpladsen. Turen går flot igennem Ådalen på sti hele vejen. Eller tag bus 312 fra stationen, hvor I fra stoppestedet (Stagetornvej/Roskilde vej) skal gå ca. 1 km.
 

 

%MCEPASTEBIN%