Vandhuller og søer i nationalparken

Spring ned på siden og læs om:

Hvad er et vandhul? | Vandhulsprojekter i nationalparken | Samarbejde med private lodsejere | Vandhuller og truede dyr | Nyt om sø- og vandhuldsprojekter

Hvad er et vandhul?

Et vandhul er en lille dam i landskabet med et overfladeareal på op til 10.000 m² (1 hektar). Vandhuller kan opstå på forskellige måder. Nogle er skabt naturligt i lavninger. Andre er skabt af mennesker, der fx har udgravet tørvegrave, mergelgrave eller gadekær. I Danmark findes der omkring 120.000 vandhuller og blot 2760 søer. Engang var der langt flere. Både vandhuller og søer er beskyttede, når de er på mindst 100 m².

De fleste vandhuller får deres vand fra regn, sne eller grundvand. Det gør dem sårbare, da de i varme somre kan udtørre eller fryse helt til om vinteren.

Vandhuller er vigtige, fordi de huser et væld af forskellige smådyr. Her lever snegle, muslinger, krebsdyr, igler og insekter. Men også padder som frøer, tudser og salamandre samt krybdyr som snoge finder et levested her. Nogle af dyrene er særligt tilpassede til vandhullernes skiftende forhold, hvor de kan udvikle sig hurtigt eller overleve i mudderet under tørre somre eller kolde vintre. Vandhullerne skal helst være fri for fisk, da fiskene er en trussel for smådyr og padder. Derfor kan det være godt med udtørring af et vandhul med års mellemrum, da fiskene ikke overlever dette.

Nationalparken graver flere vandhuller

Siden april 2017 har nationalparken gennemført over 20 vandhuls- og søprojekter i samarbejde med private lodsejere, som ejer landområderne. Et projekt kan fx være at grave helt nye vandhuller, oprense et eksisterende vandhul eller sikre vandtilførsel til et udtørret vandhul/sø. Nationalparken har hjulpet med at søge tilladelser og dispensationer, planlægning og ydet støtte i form af arbejdskraft og maskiner.

Virkningen af nationalparkens vandhulsprojekter kan ses efter kort tid, og allerede i den første sommer er der et mylder af nyt liv i både de nye og forbedrede vandhuller.

Laila Larsen og Torben Olsen har med hjælp fra nationalparken gravet tre nye vandhuller på deres jord i Abbetved. Torben Olsen fortæller fra en tur med barnebarnet og et net få måneder efter vandhullet blev gravet:

- Der er kommet rigtig meget insektliv i vandhullerne. Udover mange forskellige libeller og vandnymfer, vandkalve, rygsvømmere, flere arter sommerfugle, har vi også set stavtæger og en grøn sandspringer. Der er kommet grønne frøer og en del salamandere, siger Torben Olsen.

På kortet kan du se, hvor nationalparken sammen med jordejere har anlagt 16 nye vandhuller (røde cirkler) og 8 steder, hvor der er gennemført en oprensning eller anden naturforbedring (de blå cirkler). Under kortet kan du læse mere om tre af projekterne.

Samarbejde med private lodsejere

Projektkonsulent Thomas Vestergaard-Nielsen fra Nationalpark Skjoldungernes Land ser en positiv udvikling, hvor flere og flere private lodsejere har et ønske om aktivt at deltage i at fremme biodiversiteten på deres arealer.

- En meget stor del af nationalparken er ejet af private, og vores arbejde med naturforbedrende projekter ude i landskabet hviler udelukkende på frivillige samarbejder. Det er derfor meget glædeligt, at vi nu får flere og flere henvendelser fra lodsejere, der ønsker at samarbejde med os om naturforbedrende projekter som fx etablering af vandhuller, siger projektkonsulent Thomas Vestergaard-Nielsen.

Vandhuller og truede dyr

Stor vandsalamander er et af de små vandhulsdyr, hvis levesteder kræver ekstra beskyttelse ifølge habitatdirektivet. Habitatdirektivet er et EU-direktiv, der sigter mod at bevare sårbare og truede levesteder og arter. Stor vandsalamander er i øvrigt fredet ligesom alle andre danske padder. De naturlige fjender er bl.a. snog, kat, fiskehejre, rovfisk og ænder, mens larverne ædes af bl.a. fisk og vandinsekter.

Spidssnudet Frø nyder også streng beskyttelse efter Habitatdirektivet. Beskyttelsen omfatter artens yngle- og rastesteder og er altså langt mere vidtgående end beskyttelsen i dansk lovgivning, der kun beskytter selve arten. Spidssnudet frø er opført på Den Danske Rødliste over truede og sårbare arter som Næsten truet (NT). De voksne frøer ædes af fx snog, hugorm, pindsvin, grævling, musvåge, fiskehejre og rovfisk, mens haletudserne tages af bl.a. fisk, stor vandsalamander og fiskehejre.

Guldsmede er en gruppe af insekter, der er tilpasset et liv i luften med veludviklede vinger. De lever ofte i nærheden af vandhuller og søer, men kan dog findes langt fra søer i fx skovlysninger. Guldsmedens laver (nymfer) lever kun i vand og er altså helt afhængig af vandhuller og søer. Nymferne lever nogle år i vandet, hvor de er et af vandhullets drabeligste rovdyr. Her udvikler de sig gennem 10-15 hudskifter til det voksne insekt.

© Fotografer og kort: Nynne Sørgaard: Skovsø Bidstrupskovene, Børn undersøger vandhul, Nygravet vandhul; Thomas Vestergaard-Nielsen: Tør bund i Klydesøen; Elisabeth Holm Nielsen: Selsø Slot; Torben Olsen: Undersøger vandhul med net, Guldsmed; Martin Kunzendorf: To mænd og hunde; Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Thomas Vestergaard-Nielsen: Kort; Lars Holm Hansen/Naturkontakt: Stor vandsalamander; Naturstyrelsen; Spidssnudet frø