Ålegræs i Roskilde Fjord

Ålegræs (Zostera marina) er en blomsterplante, der vokser på havbunden. Arten tilhører gruppen af havgræsser, som alle er i familie med de plantearter, som vi kender fra landjorden - og altså ikke tang, selvom man også kalder ålegræs for Almindelig Bændeltang.

Ålegræs er en af de mest udbredte planter i danske fjorde og kystområder, hvor ålegræsbedene har stor betydning for livet både under og over vandet.

Det vigtige ålegræs

Ålegræs danner bede og et ålegræsbed fungerer som levested, skjul og opvækstområde for mange dyr. Mellem bladene lever blandt andet små krebsdyr, rejer, tanglus, snegle, ål, småfisk og fiskeyngel. Samtidig er ålegræsengene også vigtige for flere af fjordens fugle, som finder føde i og omkring planterne.

Bladene laver fotosyntese og producerer ilt, når de rammes af solens stråler. Samtidig optager de CO2 og nærringstoffer, som lagres i rødder og blade, hvilket har en positiv betydning for det lokale havmiljø.

Når ålegræsset står tæt i et bed med rødder og jordstængler solidt plantet i fjordens bund, stabiliserer det fjordbunden og fungerer som kystbeskyttelse ved at bremse de havstrømme, der ellers farer hen over havbunden og på sin færd fjerner sand fra vores kyster. 

Ålegræs i tilbagegang

Efter en stor ålegræsepidemi omkring 1930 har ålegræsset haft meget svært ved at genetablere sig, og det anslås, at der i dag kun er omkring en tredjedel tilbage sammenlignet med udbredelsen for godt 100 år siden. Historiske optegnelser tyder desuden på, at store dele af Roskilde Fjord tidligere har været dækket af ålegræsenge.

Udfordringen ved genetablering af ålegræsset skyldes især for mange næringsstoffer i havmiljøet, som giver uklart vand og mindre lys ved bunden. Ålegræs er afhængigt af lys for at kunne vokse. Andre presfaktorer kan være fiskeri med bundslæbende redskaber, opvarmning af havet og anlægsarbejder langs kysten, som kan ødelægge eller tildække eksisterende ålegræsbede.

I Roskilde Fjord vurderes de største udfordringer for ålegræsset at være den meget løse, porøse bund, der gør det svært for ålegræsfrø at etablere sig, samt de mange næringsstoffer, som giver algeopblomstringer og uklart vand, og endelig også de tidligere skallegravninger. Fjorden er beskyttet mod fiskeri med bundtrawl og muslingeskrab. 

Nationalpark Skjoldungernes Land deltager i det landsdækkende projekt, Danmark Planter Ålegræs. Her udplantes ålegræs på lokaliteter i hele landet, herunder i Roskilde Fjord. Siden 1980'erne har fjorden været i bedring, og der er potentiale for, at en udplantning giver succes.

Udplantning af ålegræs kan dog ikke stå alene. Hvis ålegræsset skal vende tilbage i større omfang, skal de presfaktorer, der påvirker fjordens miljøtilstand, reduceres. I Roskilde Fjord er der især behov for at mindske tilførslen af næringsstoffer, overløb og miljøfarlige stoffer til fjorden.

Udplantninger i Roskilde Fjord

I Roskilde Fjord er der gennemført testudplantninger af ålegræs fire steder. I 2024 blev der plantet ved Jyllinge og Gershøj, og i 2025 ved Veddelev og Herslev.

Testudplantningerne skal vise, om ålegræsset kan overleve, slå rod og begynde at vokse på de enkelte lokaliteter. Derfor følger projektet blandt andet, hvor mange skud der overlever, og om planterne sætter nye skud efter udplantningen.

Ved Veddelev har resultaterne været særligt lovende. Ålegræsset har overlevet både en varm sommer og en efterfølgende vinter med 40 cm tyk is i fjorden. Optællingerne viser at planterne har sat en del nye skud. Det tyder på, at ålegræsset ikke bare har overlevet, men også er begyndt at etablere sig på stedet. På den baggrund er Veddelev vurderet egnet til udplantning i større skala.

Når arbejdet går fra testudplantning til udplantning i større skala, bliver opfølgningen også mere omfattende. I testfasen, følges udviklingen af lokale frivillige teamledere, som ud over at tælle skud, og noterer blandt andet antallet af krabber, makroalger og tilgroning af ålegræsbladende.

Ved storskalaudplantningen etablerer SDU et mere systematisk monitoreringsprogram, hvor forholdene dokumenteres hver måned det kommende år. Det skal give et bedre fagligt grundlag for at følge, hvordan ålegræsset klarer sig under de lokale forhold.

Udviklingen fra de forskellige udplantninger kan følges på hjemmesiden for Center for Marin Naturgenopretnings, og indgår efterfølgende i deres nationale arbejde med naturgenopretning. Følg udviklingen hos Center for marin naturgenopretning

Ålegræsudplantning kan dog ikke stå alene. Ålegræs har brug for lys ved bunden og gode lokale forhold for at kunne vokse og brede sig. Derfor skal udplantningen ses som et naturgenopretningstiltag, der supplerer den bredere indsats for at forbedre fjordens miljøtilstand.

Materialer om ålegræs

Kysthjælper har lavet to meget fine videoer om ålegræs. Se dem her:

• Sådan planter vi ålegræs
• Ålegræs - for klima og biodiversitet

Du kan også se og printe plakater til fx undervisning og anden formidling om ålegræsset og dets betydning for biodiversiteten og havmiljøet:

• Plakat 1: Ålegræs til gavn for fjordens liv og miljø
• Plakat 2: Udplantning af ålegræs

© Fotografer: Topbillede af ålegræs: Karsten Dahl