Ålegræs i Roskilde Fjord

I dette projekt genetablerer vi ålegræs i Roskilde Fjord og hjælper dermed naturen lidt på vej.

Ålegræs er en blomsterplante, der gror på havbunden. Det er den mest almindelige plante i de danske fjorde og langs mange af vores kyster, og ålegræsbede har en lang række positive effekter på fjord og hav.  

Fx er ålegræsenge vigtige levesteder for mange organismer, lige fra små krebsdyr til ål. Ål, småfisk og fiskeyngel nyder godt af den beskyttelse, som ålegræsset giver. Ålegræsenge spiller samtidig en vigtig rolle for de af fjordens fugle, som finder føde imellem græsserne.

På og omkring græsset lever smådyr i form af rejer, tanglus og snegle, og der fæstner sig også mindre alger på bladende (epifytter). Derfor kan ålegræsset i høj grad bidrage til en højere biodiversitet i fjorden.

Endelig kan ålegræs også stabilisere havbunden og dæmper derved erosion af de danske kyster, samtidig med at ålegræsset optager både næringsstoffer og CO2, hvilket kan have en gavnlig effekt på det lokale vandmiljø. 

Ålegræs i tilbagegang

Ålegræs har i årtier været i kraftig tilbagegang. Det anslås, at der er blot en tredjedel ålegræs tilbage i Danmark sammenlignet med for godt hundrede år siden og historiske optegnelser tyder på, at størstedelen af fjorden har været dækket af ålegræsenge.

Tilbagegangen skyldes forurening med næringsstoffer (eutrofiering), fiskeri med bundslæbende redskaber, havopvarmning og anlægsprojekter langs kysten, som tildækker ålegræsbede. I Roskilde Fjord har der ikke været fisket med bundtrawl, og her er hovedårsagen til manglende ålegræs primært eutrofiering og skallegravning.

Nationalparken er derfor med i et landsdækkende projekt, som omhandler udplantning af ålegræs, herunder i Roskilde Fjord.

Udplantning af ålegræs kan IKKE stå alene. Først og fremmest skal der ske handling og initiativer, der reducerer presfaktorerne på havmiljøet. Lokalt i Roskilde Fjord er der især brug for en reduktion i udledningen af næringsstoffer, overløb og miljøfarlige stoffer til fjorden. 

Det Store Danske Ålegræsinitiativ

Det Store Danske Ålegræsinitiativ er et projekt, der løber over en 3-årig periode fra 2024 til 2026. Nordea-fonden bidrager med 8.845.000 kr. til finansieringen, mens Tænketanken Hav bidrager med 1.251.000 kr. i medfinansiering. Projektet er centreret om en årlig national udplantningsdag "Danmark Planter Ålegræs”.

Tænketanken Hav er projektleder på projektet og samarbejder med Syddansk Universitet (SDU) og Center for Marin Naturgenopretning, som har nogle af landets førende forskere inden for ålegræs og marin naturgenopretning. Nationalpark Skjoldungernes Land er lokal partner i den del af projektet, der vedrører Roskilde Fjord og samarbejder her lokalt med Roskilde oplevelseshavn, Roskilde Frømandsklub, Cafe Fjordglimt i Jyllinge, Gershøj fiskerne og de lokale strandjægere samt undervandsjægere.

Projektet er designet som et såkaldt ”citizen science projekt”, hvor frivillige landet over bidrager med indsamling af data til en national database, så både forskerne og danskerne kan følge projektets fremgang.

Projektet består af tre storskalaudplantninger, der varetages af SDU, og 29 testudplantninger med frivillige teamledere. Testudplantningerne er helt centrale for projektet, da de giver den nødvendige viden om, hvor havet får størst udbytte af vores ålegræsindsats over den næste årrække. 

Roskilde Fjord

I Roskilde Fjord er der udvalgt to områder til testudplantning i 2024. Det er henholdsvis lige nord for Gershøj havn, og syd for Jyllinge Lystbådehavn. Udplantningsområderne er udvalgt på baggrund af flere kriterier som i første omgang bygger på teori. Nogle af de punkter, som stederne er udvalgt på baggrund af, er:

  • Afstand til offentlighed. Det skal være relativt nemt for frivillige at komme til lokaliteten på udplantningsdagen og ved senere overvågning.
  • Dybde: Den optimale udplantningsdybde vil ligge på 1,5 – 2 m. Dog vil mange områder tæt på kysten i Roskilde Fjord være på dybder af under 1 m.
  • Strømforhold: Der må ikke være for kraftig strøm og bølgepåvirkning af området.
  • Ålegræs: Der skal være lokaliseret ålegræs i området naturligt.
  • Bundforhold: Bunden må gerne være sandet eller mudret så ålegræsroden kan få fat i sedimentet. Ved for løs eller for hård bund, vil ålegræsset have svært ved at etablerer sig.
  • Tæt på lokale med opbakning til event. Det er vigtigt for at engagerer så mange frivillige at vi har lokale der støtter op og er med på at skabe et event på dagen for at byde folk velkommen og fortælle om initiativet.

Testudplantning

Ingen af de to områder er valgt til storskala-udplantning, det vil sige et sted, hvor man intensivt planter over 12.000 skud ud hen over flere dage. I stedet er områderne udvalgt til det, man i projektet kalder en testudplantning eller testtransplantation, som er det samme. Når man laver en test, betyder det, at vi kun må udplante 150 skud ad gangen, fordi det netop er en test af området, og hvis området ikke egner sig, så er det bedre at ”kun” 150 skud går tabt frem for flere tusinde.

De frivillige følger testområdet og måler på flere parametre for at indsamle viden til SDU om områdets egnethed. Hvis ålegræsset trives, så er det er tegn på, at området kan bære en større indsats. 

Film om ålegræs

Kysthjælper har lavet to meget fine videoer om ålegræs. Se dem her:

Sådan planter vi ålegræs

Ålegræs - for klima og biodiversitet