Stævningsskov i Boserup Skov

Fire hektar aske-stævningsskov udvides med yderligere seks hektar mod nord, øst og syd.

I den sydvestlige del af Boserup Skov ligger en gammel, fredet stævningsskov, som har stor kulturhistorisk og biologisk værdi. 

Stævningsskoven har de senere år været på 4 hektar, men skal nu udvides til 10 hektar. Det sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, den private virksomhed Microsoft, et lokalt stævningslaug og Nationalpark Skjoldungernes Land. 

Med projektet skal der stævnes udvalgte skovstykker, hvor det afskårne materiale samles i særlige kvashegn. Nye små buske og træer skal plantes i skoven - arter såsom hassel, hvidtjørn, småbladet lind, avnbøg, elm og eg, som naturligt hører til i en østdansk stævningsskov. Og uønskede træarter såsom ahorn skal fjernes.

Projektet gennemføres fra 2024-2027.

Stævning, en ældgammel skovbrugsmetode

Stævning er en gammel type skovdrift, hvor træerne skæres ned lidt over jorden, hvorefter stubbene skyder igen og danner mange tynde stammer. Det er den ældste form for skovdrift i Danmark. Metoden kan spores helt tilbage til stenalderen og har været en enkel måde at skaffe brænde og materialer til hegn, byggeri og værktøj.

Ud over det nyttige i, at man har kunnet skaffe træ år efter år, har denne type skov også ført nogle helt særlige naturværdier med sig. En lys og åben skov, hvor blomster og insekter stortrives, fx sjældne sommerfugle med navne som Kejserkåbe, Hvid Admiral og Det Hvide W.

Kvasbunkerne og grengærderne, der ligger rundt om i skoven, skaber også særligt gode gemmesteder for padder, snoge og andre dyr som gnavere, lækatte og småfugle. Og det døde ved og gamle stubbe udgør et spisekammer for svampe og insekter.

Boserup Stævningslaug

Et frivilligt drevet laug, som finansieres af DNs Naturplejenetværk (https://naturpleje.dn.dk/) og private fonde, og som samarbejder med Naturstyrelsen om at holde stævningsskoven i hævd og udvikle metoder til at fremme naturværdier. Læs mere laugets hjemmeside og deltag i det frivillige skovarbejde

@ Fotos: Bjørn Petersen