Forvaltningsplaner for sårbare arter

Spring ned på siden og læs om nationalparkens forvaltningsplaner for:

Flagermus | Edderkopper | Dagsommerfugle | Sjældne planter 

Hvad er en forvaltningsplan?

En forvaltningsplan undersøger og beskriver, hvordan man bedst beskytter og bevarer en artsgruppe, en naturtype eller et naturområde.

Planerne bygger på systematiske, videnskabelige undersøgelser og giver på baggrund af undersøgelser konkrete anbefalinger til, hvordan man kan sikre en arts eller en naturtypes fremtid. 

Nationalparken fik i 2024 og 2025 afsluttet to forvaltningsrapporter – en for flagermus og en for edderkopper. Tidligere har nationalparken også fået udarbejdet forvaltningsplaner for dagsommerfugle og sjældne planter, som du kan læse om her på siden. 

En fremtid for flagermus

Zoolog Hans J. Baagøe har udarbejdet forvaltningsplanen for flagermus. Han har via avancerede lyttebokse og -detektorer undersøgt flagermusenes opholdssteder og deres natlige aktiviteter. 

Rapporten dokumenterer, at ti ud af landets 17-18 flagermusarter lever i nationalparken. Det drejer sig om arter med navne som vandflagermus, frynseflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, bredøret flagermus og brun langøre. Alle arter, på nær pipistrelflagermus, vurderes at være fast forekommende i nationalparken og ser ud til at trives i nationalparkens varierede kultur/naturlandskab.

For at sikre de gode betingelser peger rapporten på steder i nationalparken, der bør bevares og beskyttes med en langsigtet indsats – fx ved at undgå fældning af skovbryn og alléer og bevare lysninger med meget gamle træer, der har huller, revner og løs bark, hvor flagermusene kan finde ly og yngle. 

Desuden giver rapporten anbefalinger til, hvor du kan opleve flagermusene efter solnedgang, og steder i nationalparken, der er særligt velegnede til formidling af flagermusenes særlige liv.

Vejen til et rigt dyreliv i miniverdenen

Nationalparken har også fået udarbejdet en forvaltningsplan for nogle af nationalparkens mindste beboere, edderkopperne. Rapporten er udarbejdet af araknolog og biolog Frederik Leck Fischer fra virksomheden Fortællinger Fra Felten.

Frederik Leck Fischer indfangede i perioden maj til juni 2024 i alt 150 forskellige arter af edderkopper i nationalparken. På alle de undersøgte lokaliteter fandt han sjældne arter – blandt andet den ekstremt sjældne Agroeca cuprea. En overraskende stor fangst af den store Egekrabbeedderkop viste også, at nationalparken muligvis huser Danmarks største bestand af denne sjældne art.

Edderkopperne trives særligt godt i de dele af nationalparken, der ligger uberørt hen. Det kan fx være naturområder som tørvemoser, afsides sandskrænter, gamle egeskovbryn og ellesumpe. 

Rapporten anbefaler, at nationalparken øger antallet og størrelsen af lysåbne naturområder. De sjældne og ualmindelige edderkopper blev nemlig især fundet i områder med lysåben natur såsom skovlysninger, lysåbne moser, skovbryn, strandenge og lignende.

For at sikre gode forhold for de edderkoppearter, der har behov for fugt, anbefaler rapporten også beskyttelse og genskabelse af vådområder såsom vandhuller, søer og moser.

Disse tiltag vil indgå i nationalparkens planer de kommende år for at bevare og beskytte et rigt dyreliv - også i miniverdenen.

Nationalparkens dagssommerfugle

I 2017 indgik nationalparken en aftale med firmaet Ento Consult om at udarbejde en forvaltningsplan for dagsommerfugle. Projektet undersøgte nationalparkens sommerfuglearter og hvordan de kan komme til at trives endnu bedre i nationalparkens skove.

Undersøgelsen fandt flere sjældne sommerfuglearter såsom Engperlesommerfugl, Kejserkåbe, Hvid Admiral og Iris, Danmarks største dagsommerfugl.

Som del af projektet blev der udarbejdet faktaark om de enkelte sommerfuglene samt generelle råd til naturpleje til gavn for dagsommerfugle.

Nationalparken har efterfølgende sammen med Naturstyrelsen gennemført naturpleje af skovengene i Bistrupskovene, tiltag der kan forbedre især Engperlesommerfuglens yngle- og levesteder.

Sjældne planter

Med hjælp fra firmaet Aglaja blev nationalparkens truede plantearter også kortlagt i 2017. Rapporten dokumenterer 20 truede arter og deres levesteder, fx den sjældne kødædende plante Vibefedt. Den lille plante har fine, violetblå forårsblomster som lokker små insekter til med sine klistrede blade. 

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) er klassificeret som næsten truet og vokser kun få steder i Danmark. Et af de steder er Smuldmosen og Yssemosen i Bidstrupskovene.

Forvaltningsplanen peger på hvordan målrettet naturpleje kan gøre en forskel, så denne sjældne plante fortsat kan overleve og sprede sig i nationalparken.