Tag ud og sov under stjernerne, i skoven i en hængekøje eller besøg en af de lokale kroer eller campingpladser. I nationalparkområdet er der mange overnatningsmuligheder med forskellige faciliteter til rådighed.
På nationalparkens interaktive kort kan du se alle mulighederne, finde adresser på overnatningsstederne og planlægge din tur:
Kort med overnatningssteder
Hvis du kan nøjes med at sove helt enkelt i en sovepose i skovbunden eller i hængekøje uden dække, er du velkommen overalt i Boserup Skov og Bidstrup Skovene.
Ellers findes der teltpladser, hvor du kan slå telt eller bivuak op.
Find teltpladser Find mere info
Både Naturstyrelsen, nationalparken og private aktører har opført shelters i skovene og ved andre naturskønne steder.
Shelters er populære i sommertiden, så det kan være en ide at booke et af dem for at være sikker på en plads.
Find shelterplads
Kroophold er en hyggelig måde at komme tæt på lokalsamfundet. Tag f.eks. til den nyåbnede Gershøj Kro, der ligger lige ud til fjorden eller Sonnerupgaard Gods i det bakkede istidslandskab.
Der findes mange steder med Bed&Breakfast spredt ud i hele nationalparkområdet. Tag f.eks. til historiske Gl. Lejre eller overnat i trætopshytterne på Ryegaard.
Du kan campere helt ud til fjorden og det gode badested 'Vigen' på Roskilde Camping. På Borrevejle Camping i Kirke Såby og Solbakken i Kirke Hyllinge er der gode muligheder for at tage ud i landskabet på gåben eller cykel.