Oplev Elverdamsdalen

Spring ned i teksten og læs om:

Elverdamsdalen | Tadre Mølle | Kildekalksruten | Aastrup Kloster | Sonnerupgaard | Skoemagerkroen | Planlæg dit besøg | Besøg Elverdamsdalen i kørestol

Elverdamsdalen

Elverdamsdalen er formet af smeltevand fra sidste istid for ca. 15.000 år siden. Elverdamsåen har sit udspring i Bidstrupskovene syd for Hvalsø og snor sig det første stykke i en stejl og snæver dal.

Hvis du går en tur fra den forsvundne landsby Lerbjerg til Hvalsø gennem Storskov i Bidstrupskovene har du god udsigt over Elverdamsåen. Læs meget mere om Bidstrupskovene her

Ved landsbyen Soderup, ved Tadre Mølle og Aastrup Kloster breder dalen sig ud i et smukt og markant dalforløb. Hundredevis af små og store kilder vælder ud på dalens sider og er med til at give Elverdamsåen sin rige vandføring. I dalen har kilder og småvandløb drevet 14 vandmøller, hvoraf kun Tadre Mølle stadig er i funktion.

Elverdamsdalens kultur og natur er i særklasse med herregården Aastrup, kilder og store kildekalkforekomster.

Besøg Tadre Mølle

Midt i Elverdamsdalen ved Taderød Skov finder du Tadre Mølle. Den sidste af i alt 13 vandmøller, der tidligere fandtes i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods. Tadre Mølle, der stadigvæk er fuldt funktionsdygtig, fungerer i dag som kulturhistorisk museum og naturcenter.

Der er ofte liv i den gamle mølle. Tadre Møllegård er med sin kombination af kulturhistorie og smuk natur et perfekt udflugtsmål. I åbningstiden viser Tadre Mølles Venner det fungerende mølleværk frem for besøgende. Det er muligt at besøge Møllemaries hus, hvor du finder både café og museumsbutik.

I laden finder du en udstilling om Elverdamsdalens natur og vandmøller med særlig fokus på Tadre Mølles historie og de mennesker, som har været knyttet til møllen. Bag møllen er der etableret kålgård og en fin lægeurtehave.

Omkring Tadre Mølle

Der er anlagt trampestier i skovkanten omkring møllesøen ved Tadre Mølle og rundt om engene. Her er der, som det eneste sted i landet, åbnet et kildekalkbrud.

Engene græsses af kvæg, og du er velkommen til at gå tur på engen via låger i hegnet. Taderød bæk løber lige forbi stierne, og endelig er der også shelterplads, hvor du kan overnatte. Pladsen skal bookes.

Læs mere på Tadre Mølles hjemmeside.

Kildekalk

Kildekalk er en ung sten, som er dannet ved kalkrige kildevæld efter sidste istid. Kildekalk har let at bearbejde, når det er vådt, og det har været brugt i stor stil til byggeri af kirker, før vi begyndte at brænde teglsten. Kildekalk ligner lidt havskum og bliver også kaldt frådsten.

I dag kan brugen af kildekalk som byggesten stadig opleves flere steder blandt andet i Roskilde, hvor kildekalk var byggestenen til byens omfattende kirkebyggeri i middelalderen. I dag kan du i Roskilde opleve kildekalk i fx Absalonbuen, der forbinder Roskilde Domkirke og palæet, ruinerne af Sankt Laurentius Kirke under Stændertorvet og Sankt Ibs Kirke.

Aastrup kloster

Gravhøje, hulveje og oldtidsagre vidner om, at landskabet omkring Aastrup Kloster har været beboet siden oldtiden. Selve godset er kendt langt tilbage i tiden. I første halvdel af 1500-tallet var Aastrup ejet af adelsmanden Erik Krabbe, som sad i Christian den 3.'s rigsråd. Erik Krabbe boede her i 1540, hvor hans unge kone og deres nyfødte tvillinger blev begravet i Soderup Kirke.

I 1500- og 1600-tallet samlede adelen gods og byggede prægtige herregårde med voldanlæg og parker. Aastrup gods havde hele to voldanlæg, hvoraf det ene er bevaret. I 1928 blev Aastrup oprettet som det sidste jomfrukloster i Danmark. Det ophørte som kloster i 1988.

I dag bliver klosteret blandt andet benyttet til officielle arrangementer, koncerter og oplæsninger; hvert år i juni er der gratis friluftskoncert i klostergården med Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Læs mere på Aastrup Klosters hjemmeside.

Sonnerupgaard

Sonnerupgaard Gods ligger midt i et stort, kuperet landskab omgivet af skove, bakker, enge og vådområder. Ved godset finder du et ældgammelt egetræ, som blev fredet i 1933. Sonnerupgaard omtales første gang i 1341 og har gennem tiden været ejet af flere af landets adelsslægter, fx slægterne Bille, Trolle, Urne og Parsberg - hvor den sidste er mest kendt for at være ham, der huggede næsen af Tycho Brahe.

Før 1731 lå Sonnerupgaard på et voldsted omgivet af voldgrave på alle fire sider. Den gamle gård brændte i 1731. Efter branden blev gården flyttet til sin nuværende placering. Den nuværende hovedbygning er fra 1878. Du kan besøge voldstedet, hvor det gamle gods lå, bag de nuværende bygninger. En lille bro fører over voldgraven til voldstedet, som man i gamle dage kaldte "Den brændte grav" fordi et menneske omkom i flammerne, da gården brændte.

I dag er Sonnerupgaard Gods hotel, kursus- og konferencecenter og det er muligt at leje hovedhuset eller staldlængerne til bryllupper, fødselsdage og andre fester. På godsets jorde dyrkes landbrug og skovbrug.

Læs mere på Sonnerupgaards hjemmeside.

Omkring Sonnerupgaard

Det bakkede landskab omkring Sonnerupgaard Gods indbyder til cykel- og vandreture. Via bittesmå landeveje, skovstier og markveje kan du tage turen ned til Tadre Mølle og Aastrup Kloster. Rundt om godset findes godsets park, Sonnerup skov, Tadre Skov og Engskoven, samt markveje, hvor du kan gå tur.

Du kan opleve et rigt dyreliv i skovene og det åbne bakkeland. Her finder du pattedyr som rådyr, dådyr, husmår, egern, hare, ræv, grævling, lækat, ilder, brud og flere arter af flagermus. Af fugle ses fx musvåge, hvepsevåge, spurvehøg, tårnfalk, natugle, stor flagspætte, spætmejse, ringdue, skovsneppe, fiskehejre, grågås, gråand, grønbenet rørhøne, agerhøne, fasan, gøg, nattergal og mange arter af småfugle.

Sonnerupgaard er sammen med Aastrup Kloster omfattet af en af landets største sammenhængende landskabsfredninger. 

Skoemagerkroen

Kong Christian II vedtog ved lov, at der for hver anden mil på alfarveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af de rejsende. Det var begyndelsen for Skoemagerkroen, der i dag er Danmarks ældste kgl. priviligerede post- og diligencekro. Kroen har siden år 1521 været et centralt spisested for rejsende, der fik serveret klassisk mad fra de lokale bønder.

Kroen er rig på historie og traditioner, der vidner om en svunden tid. Blandt de mange rejsende kan nævnes fx Ludvig Holberg, der i 1722 skrev 'Jeppe på Bjerget' under sine besøg. 

Læs mere om kroen, maden og værelserne og se åbningstider på Skoemagerkroens hjemmeside.