Lyden af Skjoldungestien
Naturens musik
I løbet af efteråret 2024 kunne du møde to unge musikere, som spillede saxofon og cello for fjordens fugle og for skovens dyr. Det var Naja-Marie Soulié og Isak Schiødt, som komponerede værket "Lyden af Skjoldungestierne" til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land - ude i landskabet.
”Vi arbejdede med at optage musikken on site – det vil sige at sidde ude ved fjorden, eller dybt inde i skoven, med cello og saxofon og ja, spille sammen,” fortæller Isak Schiødt.
”Mens vi optog musikken, kom naturens lyde, som vinden og fuglene med og blev en del af den. Nogle gange havde vi ideer og kompositioner med ud i skoven. Andre gange kom musikken af sig selv, når vi sad derude.”
”Ja, alle de forskellige sansninger af stedet er med til at give inspiration. Lydene, duftene, linjerne og årstiden har farvet musikken. Vi indspillede i efteråret. Det ville have lydt anderledes om foråret. Det har været en øvelse i at høre vores instrumenter og stedets lyde som sidestillede og finde skovens musik,” fortsætter Naja-Marie Soulié.
Hør musikken ude i naturen
Du kan lytte til "Lyden af Skjoldungestien" ude i nationalparken. Naja-Marie og Isak har komponeret fire satser til steder i nationalparken, som du kan finde frem til via webkortet eller appen Skjoldungernes Land.
Fugletårnet, Kattinge Sø
Troldænderne ligger i vinterhalvåret på Kattinge sø. Når det er skumringstid, flyver de ud på fjorden for at fouragere. Det er et fænomen de lokale kalder sort måne. Det er fascinerende at betragte fuglene. Det er som om der intet som helst sker, men samtidig sker der en hel masse. Troldænderne vrimler mellem hinanden på søen, løfter sig fra vandspejlet og slår hurtigt med vingerne, lægger sig igen. Stille begynder de at lette, én efter én, og forsvinder ud over fjorden i det tiltagende mørke. Musikken forsøger at gengive fuglenes samtidige langsommelighed og mylder.
Find vej og lyt
Skibssætningen og fibelen, Gl. Lejre
Skibssætningen i Lejre er et gammelt monument. Muligvis har det symboliseret et skib, der fragtede de døde til dødsriget. Det er i dette område, at den fibel, der er i Nationalparkens logo, er blevet fundet. Den har form som et uendelighedstegn, og minder os om at der har levet mennesker i det her område i mange år før os. Og det kan der blive ved med mange år ud i fremtiden, hvis vi passer godt på Nationalparken, naturen og hinanden. Musikken er inspireret af skibssætningen og fibelen, og kan måske opleves som en tidsportal til både fortid og fremtid.
Find vej og lyt
Lyden af de dybe skove, Bidstrup Skovene
Kan du huske Idas Sommervise fra Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg? Ida leger, at hun synger sommeren frem – hun får vandet i bækken til at løbe og blomsterne til at springe ud. Sangen er en slags besværgelse, der har kraft til at forvandle landskabet.
Koret består af 20 lokale korsangere, der synger i Bidstrupskovene. Ligesom Lille Idas, kan deres sang forvandle skoven. De synger det rindende vand frem i landskabet, lysåbne steder og gør skoven større. Kan du høre skoven vokse?
Find vej og lyt
Sct. Hans Have, Roskilde Fjord
Fjordens blanke vand er et poetisk landskab, man hører fugle og bølgeskvulp. En gåtur gennem haverne og langs fjorden giver plads til ro og fordybelse. Men vi har svært ved at forstå hvad der ligger under fjordens overflade. I musikken dykker vi midtvejs ned under vandet, hvor alt lyder anderledes. Fjordens tilstand er forværret, det er et sårbart system vi skal passe på.
Find vej og lyt
Fælles horisontlinjer
”Vi var enige om at arbejde med en form for musikalske billeder inspireret af konkret natur,” fortæller Isak Schiødt. ”Der er så meget snak om naturens kriser, men ikke meget handling. En handling kunne være at skabe udtryk, uden nødvendigvis at skulle løse det hele.
”Vi talte med Thomas Skov Grindsted fra RUC, som sidder i Nationalparkens Råd, før vi gik i gang,” fortæller Naja-Marie Soulié.
”Thomas præsenterede os for begrebet ”fælles horisontlinje”. Mange steder er det meget konfliktfyldt at finde ud af, hvordan man både kan beskytte naturen og samtidig tage hensyn til alle de andre interesser i et område. Derfor er det vigtigt, at danne fremtidsforestillinger sammen. Og her kan kunst og musik skabe forestillinger og drømme, som er nye og anderledes frie. For eksempel nye forestillinger om fremtidens natur.
Det har vi blandt andet forsøgt i den sats, hvor vi arbejder med skovkoret. Dens grundide er ”Lille Idas sommersang”. Her forestiller lille Ida, altså Emil fra Lønnebergs lillesøster, sig, at det er hende, som tryller foråret frem. I koret leger vi, at vi kan synge skovens rige natur frem igen. Måske kan de forestillinger skabe nye virkeligheder,” fortæller Naja-Marie Soulié.
© Fotograf: Malene Bendix