Lyden af Skjoldungestien
Spring ned i teksten og lyt til musikken:
Naturens musik
I løbet af efteråret 2024 kunne du møde to unge musikere, som spillede saxofon og cello for fjordens fugle og for skovens dyr. Det var Naja-Marie Soulié og Isak Schiødt, som komponerede værket "Lyden af Skjoldungestierne" til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land - ude i landskabet.
”Vi arbejdede med at optage musikken on site – det vil sige at sidde ude ved fjorden, eller dybt inde i skoven, med cello og saxofon og ja, spille sammen,” fortæller Isak Schiødt.
”Mens vi optog musikken, kom naturens lyde, som vinden og fuglene med og blev en del af den. Nogle gange havde vi ideer og kompositioner med ud i skoven. Andre gange kom musikken af sig selv, når vi sad derude.”
”Ja, alle de forskellige sansninger af stedet er med til at give inspiration. Lydene, duftene, linjerne og årstiden har farvet musikken. Vi indspillede i efteråret. Det ville have lydt anderledes om foråret. Det har været en øvelse i at høre vores instrumenter og stedets lyde som sidestillede og finde skovens musik,” fortsætter Naja-Marie Soulié.
Hør musikken ude i naturen
Du kan lytte til "Lyden af Skjoldungestien" ude i nationalparken. Naja-Marie og Isak har komponeret fire satser til steder i nationalparken, som du kan finde frem til via webkortet eller appen Skjoldungernes Land.
Fælles horisontlinjer
”Vi var enige om at arbejde med en form for musikalske billeder inspireret af konkret natur,” fortæller Isak Schiødt. ”Der er så meget snak om naturens kriser, men ikke meget handling. En handling kunne være at skabe udtryk, uden nødvendigvis at skulle løse det hele.
”Vi talte med Thomas Skov Grindsted fra RUC, som sidder i Nationalparkens Råd, før vi gik i gang,” fortæller Naja-Marie Soulié.
”Thomas præsenterede os for begrebet ”fælles horisontlinje”. Mange steder er det meget konfliktfyldt at finde ud af, hvordan man både kan beskytte naturen og samtidig tage hensyn til alle de andre interesser i et område. Derfor er det vigtigt, at danne fremtidsforestillinger sammen. Og her kan kunst og musik skabe forestillinger og drømme, som er nye og anderledes frie. For eksempel nye forestillinger om fremtidens natur.
Det har vi blandt andet forsøgt i den sats, hvor vi arbejder med skovkoret. Dens grundide er ”Lille Idas sommersang”. Her forestiller lille Ida, altså Emil fra Lønnebergs lillesøster, sig, at det er hende, som tryller foråret frem. I koret leger vi, at vi kan synge skovens rige natur frem igen. Måske kan de forestillinger skabe nye virkeligheder,” fortæller Naja-Marie Soulié.
© Fotograf: Malene Bendix