Tilbage i august åbnede forskere dørene til to arkiver under Ledreborg Slot. Her ventede reoler med stakkevis af dokumenter, sirligt pakket ind i brunt papir og med bånd omkring - og inden i håndskrevne dokumenter med detaljerede informationer om godsets land- og skovbrug helt tilbage fra midten af 1700-tallet.
Forskerne kom for at danne sig et overblik over indholdet. De var særligt på jagt efter dokumenter om godsets arealer og hvordan, de har været dyrket og drevet. Samtidig rullede forskerne mere end 300 gamle kort ud. Nogle er slemt medtaget af tidens tand, mens andre rummer værdifuld information om fortidens natur og landskab.
Læs om Ledreborg Landskabslaboratorie her
En værdifuld vidnesbyrd
Nationalpark Skjoldungernes Land og forskerne er på jagt efter fortiden for at skabe et solidt grundlag for de forskere, der i Ledreborg Landskabslaboratorie skal finde løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer. Det kan fx være viden om fortidens afgrøder eller lokalisering af tidligere naturarealer, der måske kan fremme metoder til at udvikle biodiversiteten i multifunktionelle landbrugslandskaber.
- Det er helt unikt med så detaljeret viden om, hvad der har været dyrket på markerne gennem så lang en periode. Det kan fx få værdi for forskerne på Globe Institute på Københavns Universitet, som er en af partnerne bag laboratoriet, siger forskningskoordinator Søren Præstholm fra Nationalpark Skjoldungernes Land.
I efteråret udtog forskere fra Globe Institute en borekerne med organisk materiale fra bunden af en af søerne på Ledreborg. Forskerne skal nu identificere DNA fra hvert af de årlige lag, som gennem tiden har lagt sig på søbunden og som nu er hentet ind i laboratoriet. Professor Kurt Kjær udtaler i den forbindelse:
- Det er virkelig spændende, at vi har adgang til historiske kilder fra godsets arkiv. Det gør det muligt at sammenholde data fra borekernen med viden om land- og skovbruget på godsets arealer og gamle landkort over området. Vi forventer, at projektet kan forfine vores metoder til at forstå fortidens økosystemer med hjælp fra eDNA, siger Kurt Kjær.
Læs om boringen i Martine Sø her
Stort arbejde venter forude
Selvom forskerne i efteråret dykkede ned i bunkerne, så venter der et stort arbejde inden de mange historiske kilder bliver let tilgængelige. For det første skal alle relevante dokumenter identificeres. Herefter vil en del af dokumenterne skulle digitaliseres. Noget vil også skulle transskriberes, dvs. omformes til digital tekst, som er til at læse på fx en computer, og hvor man kan søge efter bestemte informationer i teksten. Her forventer forskerne, at kunstig intelligens (AI) vil kunne hjælpe. Der er eksempelvis AI-værktøjer, som er særlig trænet i at læse gotiske bogstaver eller svær tilgængelig håndskrift.
Foto: Det kan kræve træning – eller hjælp af AI – at læse mange af dokumenterne i arkivet. Her er det en oversigt over afgrøder på godset forskellige marker i perioden 1844 til 1854.
Informationerne skal herefter knyttes til de rette steder i landskabet. Derfor skal de mange gamle kort gøres digitale og kombineres med de øvrige digitale kort, som allerede findes for området ved eksempelvis Det Kongelige Bibliotek. Ved hjælp af matrikelnumre, stednavne eller marknavne på kortene kan informationer fra arkiverne knyttes til kortene. Det kunne fx være information om de årlige afgrøder på alle godsets marker, som ses for perioden 1844-1854 på fotoet ovenfor.
For at gennemføre arbejdet søges der i øjeblikket om fondsmidler, og i landskabslaboratoriet håber man også på samarbejde med lokale frivillige for at fremme processen. Forskningskoordinator Søren Præstholm håber, at arbejdet med at tilgængeliggøre godsarkivet digitalt kan komme i gang i foråret 2026 sammen med kræfter fra blandt andet det Kongelige Bibliotek, Bergen Universitet og Aarhus Universitet.