Boserup Askestævningsskov udvides til fordel for biodiversiteten

Hen over vinteren fældes træer i området af Naturstyrelsen og frivillige fra Boserup Stævningslaug for at bevare og udvide den særlige aske-stævningsskov. Frivillige vil også hjælpe med at plante nye træer og buske i stævningsskoven, alt sammen udvalgte arter, der naturligt hører hjemme i en stævningsskov i Østdanmark.

Frivillige fælder træer for at vedligeholde den fredede aske-stævningsskov i Boserup.

Stævning, en ældgammel skovbrugsmetode

Stævning er en gammel type skovdrift, hvor træerne skæres ned lidt over jorden, hvorefter stubbene skyder igen og danner mange tynde stammer.

Det er den ældste form for skovdrift i Danmark. Metoden kan spores helt tilbage til stenalderen og har været en enkel måde at skaffe brænde og materialer til hegn, byggeri og værktøj.

I en stævningsskov har man løbende kunne hugge det træ, man havde brug for, hvorefter skoven blev overladt til sig selv igen. I 1800-tallet var størstedelen af Boserup Skov inddelt i parceller til stævningsdrift.

Ud over det nyttige i, at man har kunnet skaffe træ år efter år, har denne type skov også ført nogle helt særlige naturværdier med sig. En lys og åben skov, hvor blomster og insekter som fx sommerfugle stortrives. 

- Engang blev stævningsskoven drevet af behovet for træ, men i dag fører vi traditionen videre som naturpleje. Stævningsskov er nemlig en naturtype, der gør en stor forskel for biodiversiteten, fortæller skovfoged Hans Christian Jessen fra Naturstyrelsen.

 
Afskårne grene samles i grengærder, hvor de kan blive hjem for fx småfugle, snoge, padder, mus, brud og lækat.

Langs Nattergalestien

På en vintertur i Stævningsskoven ser man afskårne træer og grengærder, halvrådne stammer, der ligger hulter til bulter, og bunker af kvas og halvfrosne blade. Det ser rodet ud, men der er et særligt system i rodet. Bjørn Petersen fra Boserup Stævningslaug fortæller om den systematik, man kan få øje på på en tur gennem Stævningsskoven.

-  Her langs Nattergalestien kommer du forbi de forskellige parceller, vi løbende stævner. I hvert felt kan du se skoven i de forskellige stadier. Vi stævnede det første område i 2019 og siden stævner vi to gange årligt - en parcel ad gangen. Vi kører i en rotation, så de forskellige felter har skud og vækst i forskellige størrelser.

I stævningsskoven skyder arter som fx ask, rødel og hassel nye skud fra stubben efter fældning. Samtidig giver stævningen plads til, at mange flere forskellige arter af træer og buske kan vokse frem, fx tjørn, kvalkved, spidsløn, fuglekirsebær og småbladet lind.  

Mere lys, mere liv

Det at stævne et felt ad gangen skaber variation. Høj og lav vækst. Mørke og lyse områder i skoven. Flere arter. Bjørn Petersen forklarer, hvordan biodiversiteten øges med stævningsdrift:

-  Når skoven er skåret ned, kan flere af solens stråler nå helt ned til skovbunden. Her er både lyse og mørke områder, og træarter, der ellers ville udkonkurrere hinanden, kan trives og vokse side om side. De store gamle egetræer får lov at blive stående, for dem er der også knyttet en særlig biodiversitet til.

Blandt de afskårne stubbe står de store træer, især eg, ask og fuglekirsebær, med ekstra mange levesteder for bl.a. biller, hvepse, sommerfugle og andre smådyr, fugle og svampe.

Forårsblomster og sjældne sommerfugle

Til foråret vokser underskoven også mere tæt og grøn end i den urørte, mørkere del af skoven. Her vil flere blomsterarter få lys og plads til at folde forårsfarverne ud. Også sjældne sommerfugle med navne som Kejserkåbe, Hvid Admiral og Det Hvide W, hvis levevilkår eller er trængte, trives rigtig godt i Boserups Stævningsskov.

Kvasbunkerne og grengærderne, der ligger rundt om i skoven, skaber særligt gode gemmesteder for padder, snoge og andre dyr som, gnavere, lækatte og fugle. Og det døde ved og gamle stubbe udgør et spisekammer for svampe og insekter.

Døde træer og grenbunker er gode levesteder for svampe, biller og larver.

Frivillige hjælper den artsrige skovtype på vej

Frivillige fra Boserup Stævningslaug og fra den private virksomhed Microsoft hjælper med at udvide stævningsskoven i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og Naturstyrelsen.

Ud over selve stævningen (træfældningen) er de frivillige også med til at samle frø og planter fra andre dele af skoven, som derefter sås/plantes ud i stævningsskoven for at hjælpe variationen af buske og træer på vej.  

Inden næste stævningsdag er Bjørn Petersen andre frivillige fra Boserup Stævningslaug allerede godt i gang med at hive små ahornstræer op fra skovbunden. De breder sig og skygger for meget og byder på ret ringe vilkår for svampe, blomster, sommerfugle og andre insekter og i det hele taget varieret liv i skoven.

Samarbejde med Vikingeskibsmuseet

Udvidelsen af stævningsskoven sker også i et samarbejde med Vikingeskibsmusset. Et område af skoven får navnet Vikingeskoven og her skal de frivillige sikre, at arter som fx lind, seljepil, hassel og avnbøg får plads i skoven. Det er alle træsorter, som museet bruger til at bygge vikingeskibe.

Når disse planter om mange år er blevet til store træer, skal de bruges som materiale til bådebygning på museet. Nogle af de gamle egetræer, der får lov at blive stående i skoven, er også reserveret til museets skibsbyggeri. 

@ Fotografer: Frivillige arbejder i Stævningsskoven, Bjørn Petersen; Øvrige billeder af Stævningsskoven i Boserup, Thomas Vestergaard Nielsen