Ledreborg Landskabslaboratorie skal være et stort, levende udendørs laboratorium for fremtidens bæredygtige landskab. På op til 1.000 hektar jord midt i Nationalpark Skjoldungernes Land skal forskere, lodsejere og andre fagfolk sammen udvikle og afprøve løsninger på klima-, natur- og vandmiljøudfordringer – samtidig med, at der stadig produceres fødevarer og tømmer.
I landskabslaboratoriet skal forskere blandt andet afprøve og udvikle nye måder at styrke natur og biodiversitet på i et mosaiklandskab, hvor forskellige arealtyper ligger tæt vævet ind i hinanden.
Men for at kunne sætte de rigtige indsatser i gang – og senere vurdere, om de virker – er man nødt til at kende udgangspunktet. Derfor er der nu med støtte fra 15. Juni Fonden gennemført en såkaldt baseline-undersøgelse af biodiversiteten – med fokus på vegetationen.
Biologer tager temperaturen på naturen
Fra sommeren 2025 og de efterfølgende måneder har biologer fra konsulentvirksomheden Habitat Vision derfor kortlagt naturen i Ledreborg Landskabslaboratorie. Arbejdet er ledet af biolog Erik Aude.
- Det har været spændende at dykke ned i kortlægningen af biodiversiteten her på Ledreborg. Der er områder med rig biodiversitet fx i den næsten urørte skov på de stejle skråninger ned til Ledreborg Å, tæt på slottet. Men der er også mange områder, hvor landbruget og skovdriften har reduceret biodiversiteten meget, fortæller Erik Aude på en af sine sidste ture i december.
- Til gengæld er der mange steder et stort potentiale for tiltag, der vil kunne styrke biodiversiteten, og som det kunne være værdifuldt at følge forskningsmæssigt. Det kunne fx være forskning i, hvordan de mange meget gamle egetræer og andre såkaldte veterantræer i skovbryn og langs veje kunne anvendes systematisk som afsæt for biodiversitetsfremmende initiativer i udvalgte områder af skovene, tilføjer han.
På denne decemberdag er turen gået til et af de mange sumpede områder med elletræer. Erik Aude bevæger sig roligt mellem træerne i selskab med skovøkolog, Klaas van Dort. Sammen er de på jagt efter mosser og laver, som de artsbestemmer og registrerer.
- Og hvad angår ellemosen, som vi står i, så er det tydeligt, at alle træerne har samme alder. Ingen gamle træer er bevaret. Her kunne man starte med tålmodighed og vente 100 år med urørthed, så skal biodiversiteten nok komme, smågriner Erik Aude, før han hurtigt følger op med en række konkrete forslag til, hvordan man kunne hjælpe naturen frem på den noget kortere bane.
Hollandsk ekspert er på rundrejse med sin viden
Den hollandske skovøkolog, Klaas van Dort, er ekspert i netop laver og mosser. Og han er begejstret for potentialet i mosen, selvom han ligesom Erik Aude også gerne havde set, at flere gamle elletræer var blevet bevaret. Han fremhæver, at næringsstoftilførslen fra omgivelserne nok er over det naturlige niveau, men dog langt lavere end i Holland. Stor distance til intensive svineproducenter giver et langt bedre udgangspunkt for en mere naturlig biodiversitet, fordi der er et lavere kvælstofinput.
Med sig i bagagen har Klaas van Dort en lang karriere som konsulent med eget firma (ForestFun). Nu er han pensionist, og sammen med sin hustru turnerer han rundt i Europa til opgaver, som kræver den specialviden, som han har opnået efter en menneskealder som skovøkolog. Han fortæller, at det næsten føles som ferie at få lov til at deltage i kortlægningen af biodiversiteten i det smukke landskab på Ledreborg.
Tilbage ved skrivebordet bliver data til baseline-rapport
Kort før jul blev kortlægningen afsluttet. Erik Aude fra Habitat Vision er nu tilbage på kontoret. Her samler han data fra de mange perioder med registreringer i en baseline-rapport, som skal indgå i det videre arbejde i Ledreborg Landskabslaboratorie.
Og Klaas van Dort? Han er sammen med sin hustru kørt videre i den medbragte camper til næste opgave i naturens tjeneste.