Lejre - Sagnkongernes hjem
I følge sagnhistorierne var det i Lejre, at Danmarks første kongeslægt Skjoldungerne, havde sin magtbase i jernalderen og vikingetiden (år 500-1000 e.kr.). Selvom Skjoldungerne blot er sagnkonger, underbygger Lejre Museums arkæologiske fund tesen om, at Danmarks fødselsatest kan findes i Gl. Lejre. Du kan selv opleve sporene efter nogle af de størst kendte bygninger fra oldtiden; de 650 kvm store kongehaller.
På baggrund af de arkæologiske fund har museet skabt den nye permanente udstilling 'Sagnkongernes Lejre', hvor du gennem brug af lyd, lys og interaktivt design kan opleve og fordybe dig i Lejreområdets historie - og komme helt tæt på Danmarks største sølvskat: ’Mannerupskatten’.