Avnsø er en af de reneste søer på Sjælland - og de lokale bader her sommer og vinter. Ved den lille strand finder du borde, bænke, grill, bålplads og en badebro.
Skovsøen ligger i et dødishul
Avnsø ligger i Skovhøjlandet. Et landskab, der blev dannet i to faser under sidste istid. I første fase var området dækket af store partier af is. Isen lå tilbage som dødis, der var efterladt af gletsjere, der nu var borte. Smeltevand dannede søer og floder i lavninger på isens overflade, og her sank materialer som grus og sand til bunds. I takt med at mere af isen smeltede, ophobede materialerne sig i alle lavninger og sprækker.
Da skød en ny gletsjer frem og begravede alt. Og da gletsjeren smeltede tilbage, var landskabet helt fladt og dækket af et lag af moræneler. Men under leret lå det ældre landskab stadig som en mosaik af dødis, grus og sand. Langsomt smeltede dødisen bort - og dér, hvor den havde været, sank landskabet ned og fordybninger opstod.
Når du kigger på landskabet i dag, ser du både bakker og dale. Bakkerne består af det grus og sand, som oprindeligt sank til bunds i søer og floder på dødisens overflade. Dalene er dér, hvor dødisen holdt stand i længst tid. Først da isen smeltede, opstod det nuværende, bakkede landskab.
Avnsø ligger i et dødishul, som blev skabt efter sidste istid. Da isen trak sig tilbage, lå der en stor klump dødis begravet netop her - gemt under grus og sand. Først ved overgangen til vores nuværende varmetid for cirka 11.700 år siden, smeltede dødisen helt væk. Den lå der altså i flere tusinde år. Da isen smeltede, sank landskabet ned, og et dødishul opstod. Hullet har form efter dødisen – og i dag ligger Avnsø i dette dødishul.
Sjældne arter
Særløse Bæk løber fra Avnsø mod nordøst gennem en slugt, som vandet i tidens løb har formet. Bækken har rent vand og et meget værdifuldt insektliv. Desuden finder man her en beskeden blå-grønalge af slægten Chamaesiphon, der kun er fundet dette ene sted i landet.
Fiskeørn bruger om efteråret Avnsø som spisekammer.
17 meter dynd
På bunden af Avnsø ligger 17 meter dynd. Dyndet består især af dødt plantemateriale, som har ophobet sig gennem tusinder af år. Pollen fra boreprøver afslører, hvilke træer og planter, der har vokset her - helt tilbage fra istidens afslutning, da de første træer indvandrede.
Typen af pollen ændrer sig i perioder, hvor mennesker bosætter sig og dyrker jorden. Fx ser man meget Cannabis-pollen fra tiden efter år 1.000. Det skyldes nok, at man i middelalderen lagde hamp-planter til rødning i søen før fremstilling af reb.
Den dybe sø har givet anledning til overtro. Man sagde engang, at søen var bundløs og i underjordisk forbindelse med de andre dybe søer i området.
Bombet jagthytte
Den vestlige del af Avnsø har siden 1700-tallet hørt under Ledreborg Gods. Frem til 2. verdenskrig havde godset en jagthytte, som lå ved bredden af søen. Under krigen blev våben kastet ned fra fly over Bidstrupskovene. Neden under trækronerne stod modstandsfolk klar til at tage imod sendingerne, og faldskærmene gemte de i jagthytten.
Da tyskerne opdagede det, sprængte de hytten i luften. Næste dag vrimlede det med folk i skoven – alle ville sikre sig en smule af den gode silke, da tøj var en mangelvare.
Fiskeri
Avnsø har haft økonomisk betydning som fiskevand og søen har leveret fisk til både kirkens folk, hoffet og Ledreborg Gods. Efter et stormfald i 1967 blev søen brugt til opmagasinering af træ, hvilket gik ud over fiskebestanden.
I dag lever der flere arter af fisk, fx sude, brasen, gedde, skalle og aborre i Avnsø. Der lever også ål i søen.
Det er tilladt for alle med gyldigt fisketegn at fiske fra bredden af Avnsø, dog gælder visse regler:
- Fiskeri skal ske på de sider af søen, hvor stierne går.
- I perioden 1. juni til 15. september er fiskeri ved badebroen forbudt. Røde pæle markerer den fredede strækning.
- Der må max hjemtages to gedder pr. dag, og de skal minimum være 60 cm. Gedden er fredet i hele april måned.
- Undgå at beskadige fisk, der skal genudsættes og fugt dine hænder, inden du rører ved fisken.