Natureventyr i Roskilde
Roskilde Havn: Mimer og Roars kilde starter ved Roskilde Havn, og ruten går langs fjorden ud mod Kællingehaven. I eventyret følger I skjoldungen Roar, som fandt den kilde, Roskilde by nu er opkaldt efter.
Bolund: Rejsen til kæmpen Vifils Ø foregår på halvøen Bolund, hvor ruten går over engen ud til moræneknolden ved vandet. I eventyret følger I sagnkongerne Roar og Helge som børn, imens de er på flugt fra deres farbror Frode.
Boserup Skov: Lille Thor og Midgårdsormen udspiller sig langs naturlegepladsen Midgårdsormen i Boserup Skov og tager udgangspunkt i den nordiske mytologi.
Natureventyr i Lejre
Storskoven: Yrsa i den gyldne skov foregår ved Storskoven ved Hvalsø. Her omhandler eventyret Frode Fredegod – en skjoldunge, som var lidt for glad for guld.
Herslev Strand: Rolfs kæmper og den gyldne armring starter fra græsplænen ved Herslev Strand, og leder jer på tur ud langs fjorden i selskab med skjoldunge-kongen Rolf Krake.
Tadre Mølle: Møllemarie og vandet som stod helt stille er et magisk eventyr, som tager udgangspunkt i den smukke vandmølle, hvor pigen Møllemarie skal have hjælp til at opklare et mysterium.
Gl. Lejre: Odin og Skjoldungen udspiller sig i Gl. Lejre, hvor ruten går fra Lejre Museum. Eventyret handler om Danmarks første kongeslægt.
Natureventyr i Frederikssund
Selsø Slot: Jagtens på Agathes spøgelseshest begynder ved den eventyrlige barokherregård, Selsø Slot. På den korte rute følger i præstesønnen Severin, som går på jagt efter en forsvunden hest.
Færgegården: Frida Færgedatter og bjergfolket udspiller sig omkring Frederikssund Museum, Færgegården. På den knap én kilometer lange rute fører eventyret jer gennem en varieret natur med urskov, stejle bakkekamme og åbne vidder.
Lystrup Skov: Kingos fantasifulde skovtur foregår tæt på Slangerup i Lystrup Skov og handler om den kendte digter og salmeforfatter, Thomas Kingo - som barn.