Det bidrager du til
En vigtig del af løsningen på den pressede biodiversitet i Roskilde Fjord er at genskabe de naturtyper, som naturligt hører til i fjorden. Det giver flere levesteder og et mere robust vandmiljø.
Vi arbejder blandt andet med at:
- etablere stenrev, som giver skjul og levesteder for fisk og smådyr
- plante ålegræs, som forbedrer vandmiljøet og skaber liv på bunden
- etablere muslingebanker, som filtrerer vandet og øger biodiversiteten
- kombinere forskellige naturtyper for at skabe større samlet effekt
Hvor gør vi en indsats
Vi fokuserer på den indre del af fjorden, som er udpeget som Nationalpark.
Effekter
Indsatserne er stadig nye, men forskning viser, at naturtyper som stenrev, ålegræs og muslingebanker skaber langt mere liv end den bare bund, som i dag præger fjorden mange steder.
Indsatserne bidrager blandt andet til:
- flere levesteder for fisk, fugle og bunddyr
- renere vand og bedre lysforhold
- mere stabile kyster og mindre erosion
- et stærkere og mere modstandsdygtigt økosystem
Samtidig bidrager arbejdet til at:
- opbygge ny viden om naturgenopretning i fjorde
- engagere lokale og samarbejdspartnere
- forbedre forholdene for fugle og andre arter i området
Hvem kan være med?
Der er brug for både økonomisk støtte og frivillige kræfter for at skabe nye levesteder i fjorden.
Som frivillig kan du fx hjælpe med at:
- udplante ålegræs
- bekæmpe invasive arter
- overvåge naturen og indsamle viden
- kortlægge bundforhold og arter
Eksempel fra kysten ud for Veddelev
Ålegræs har tidligere dækket store dele af Roskilde Fjord, men i dag er udbredelsen langt mindre. Det skyldes blandt andet, at ålegræs har svært ved selv at vende tilbage til områder, hvor det er forsvundet.
Derfor arbejder vi aktivt med at hjælpe naturen på vej. Ved at flytte ålegræs fra eksisterende bestande til nye områder kan vi genskabe levesteder, som ellers ville tage mange år at etablere.
Ved kysten ud for Veddelev er dette arbejde allerede i gang. I 2025 gennemførte vi de første testudplantninger, hvor både fagfolk og frivillige deltog i arbejdet med at plante ålegræs i fjordbunden. Resultaterne har været lovende, og planterne er begyndt at etablere sig.
Som partner bidrager I til at udvide indsatsen og skabe større sammenhængende områder med ålegræs. Samtidig kan jeres medarbejdere selv deltage i udplantningen og opleve arbejdet helt tæt på. Projektet ved Veddelev viser, hvordan en konkret indsats kan gøre en reel forskel.
Kontakt os
Ønsker du mere viden eller en uforpligtende snak om at bidrage til denne indsats? Kontakt:
