Bognæs

I bunden af Roskilde Fjord ligger den fredede halvø Bognæs mellem Lejre Vig og Kattinge Vig. Bognæs rummer en rig natur med store afgræssede strandenge med vadefugle og andefugle, kystskrænter med kratskov, produktionsskov med naturskovlignende partier, ældgamle træer og diger.

Her er også enkelte store gravhøje - og så yngler havørn, skarv og fiskehejre på næsset.  

Adgang og færdsel

Bognæs er privatejet. Du må gerne færdes til fods og på cykel på veje og stier i skovene fra klokken 6 og til solnedgang. Det er ikke tilladt at færdes på de indhegnede strandenge, men du må gerne gå langs stranden rundt om øen og lægge til med båd og opholde dig på stranden - med undtagelse af det fredede område med havørn mod nordøst, hvor der er skiltet adgangsforbud fra 1. februar til 31. juli. Det er ikke tilladt at tage ophold inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger. 

Tur på Bognæs

På vestkysten møder du kystskrænter med kratskov af tjørn, korsved, slåen ud til strandlinjen.

I området er der fundet mange bopladser fra jægerstenalder for 6-8.000 år siden. Skiftende vandstandsforhold gør, at bopladser kan ligge ved strandlinjer, der nu er skjult på bunden af Lejre Vig og Roskilde Fjord eller, som findes et stykke inde i landet.  

Længere mod nord kommer du til Sadelbakke, en høj rygning lidt fra kysten, som i stenalderen var en kystskrænt under nedbrydning.

Helt mod nord findes Nørrerev. Materiale fra nedbrudte kyster, førtes af strømmen hertil og blev aflejret i en odde. Der er en tilsvarende ovre på den modsatte kyst ved Selsø. De to odder vokser ikke mere, men der er kun ganske lavt vand mellem dem. 

Langs nordkysten af Bognæs findes store, brede strandenge, som kan ses fra skovvejen. Her græsser kreaturer hele sommerhalvåret. Strandengene er med i Natura2000.

Langs skovbrynet findes ældgamle diger med ligeså gamle ege- og bøgetræer. Helligkilden, Kongekilde, løber ud i strandengen.

Skovene bliver dyrket som produktionsskov med jagt, men ud mod kyster og strandenge kan du finde partier af mere naturnær skovdrift. Det gør Bognæsturen til en vidunderlig oplevelse. 

Længst ud mod nordøst finder du Egehoved, hvor havørnen yngler. Flere ørneunger er født og opvokset på dette fredfyldte sted. Her er der ikke offentlig adgang. Bliv venligst derfra og brug i stedet kikkerten ude på Askehoved. Er ørnen der, så ser du den bedst et kvarters gang længere fremme, når den flyver over strandengene til og fra jagten. Askehoved rummer en stor koloni af skarv og fiskehejre. 

Langs sydkysten og Kattinge Vig ses strandenge af forskellig bredde med fugleliv af andefugle, rødben, klyder og andre vadefugle. Gamle krogede træer står i overgangen mellem skov og strandeng.

Kongehøj

På grusvejen ud mod Bognæs møder du Kongehøj Bronzealderhøj fra 1400 f.v.t. Højen blev udgravet i 1825 af beboerne på Bognæsgården, som fandt en stenkiste med et skelet, 2 bronzeknive, en pincet og et sværd. Fra højen er en enestående udsigt over fjordlandet.

Bognæsgården

Det første hus, du møder, er Bognæsgården, som engang var en fæstegård. Både bispestolen i Roskilde Stift, kongen og Selsø-Lindholm Gods har ejet gården og jorden. Afkastet af jorden skulle i bispetiden opretholde præstestillinger og udgifter til messer i Roskilde Domkirke. Den gamle gård brændte i 1980-erne og en ny blev opført i samme stil. Husene lige omkring gården er beboet af skovfoged og skytte.  

På draget, det lave område øst for Bognæsgården, ligger to nybyggede bindingsværkshuse, helt i samme stil og størrelse som to gamle, som lå der tidligere.

© Fotografer: Ole Malling: Luftfoto af Bognæs i toppen; gamle træer langs kysten; Sofie Clauson-Kaas: I kajak ved Bognæs; Nynne Sørgaard: Vandhul, hvidtjørn ved kysten; Karsten Dahl: Stenrev under vandet; Thomas Vestergaard-Nielsen: Udsigt fra Kongehøj; Weibel Media: Luftfoto af Bognæs i retning mod Gershøj.