Frivillig i Selsø Slots Venner

Selsø Slot omvisning. Foto: Selsø Slot

Formidling af lokal kunsthistorie og arkitektur

Selsø Slots Venner støtter arbejdet med bevarelse, vedligeholdelse, restaurering af Selsø Slot, og bidrager til formidlingen og kendskabet til Herregårdsmuseets virke. Selsø Slot er en eventyrlig barokherregård fra 1576, der efter en lang historie blev gjort til et museum i 1995.

Museet har åbent fra maj til september, og det er muligt at bestille dags- eller aftenomvisning, foruden at deltage i et af de historiske arrangementer.

Formidlingen på stedet drives i høj grad af frivillige kræfter, og der findes pt. flere forskelllige grupper: Sygruppen, Køkkengruppen, Cafégruppe/billetsalgsgruppen, Værtsgruppe og Anlægsgruppen.

 

Frivillig Lisa Ørting. Foto: Elisabeth Holm Nielsen

Jeg synes, det er sjovt at formidle. For mig er Selsø Slot helt anderledes end noget andet sted. Det giver en helt speciel fornemmelse, at gå rundt inde i bygningen alene og føle sig ind i historien. De sydage, vi har, hvor jeg har siddet sammen med en brodøse i dragt i åbningstiden. Vi vælger, om det skal være rokoko eller empire, og så kommer folk og skal have fortalt – det, synes jeg, er sjovt! - Lisa Ørting Jensen, frivillig

Kontaktperson: Merete Mortensen

Title: Formand
Selsø Slots Venner

Spørgsmål og svar

Alle er velkomne, og man bestemmer selv, hvor meget tid, man vil bruge på det.

Opgaverne er meget varieret, og forskellige grupper samles om: det praktiske arbejde ved arrangementer, formidlingsarbejde ved omvisninger, en madgruppe, sygryppe og anlægsgruppe.

Selsø Slots Venner er tilknyttet Herregårdsmuseet Selsø Slot i Frederikssund Kommune.

Du finder besøgsstedet på adressen: Selsøvej 30A, 4050 Skibby.

Selsø Slots Venner har til formål at yde økonomisk og/eller anden form for hjælp til bevarelse, vedligeholdelse, restaurering og evt. forbedring af Selsø Slot og Herregårdsmuseet. Samtidig arbejder foreningen for udbredelse af kendskabet til museet og dets virke.

Foreningen blev stiftet den 25. April 1993.

Det årlige kontingent er 150 kr. eller 200 kr. for en husstand. 

Med et medlemskab støtter du arbejdet på herregårdsmuseet, gratis adgang til slottet og får nyhedsbrev og tilbud om særlige arrangementer - bl.a. de populære koncerter i riddersalen.

Meld dig som frivillig i foreningen Selsø Slots Venner på foreningens hjemmeside

Du kan finde mere information om Venneforeningen og mulighederne for at være frivillig på Selsø Slots hjemmeside

Var det ikke lige, hvad du ledte efter? Gå tilbage til listen og find en anden frivilliggruppe i nationalparken: 

Tilbage til listen over frivilliggrupper