Frivillig i Kildeengens Høslætlaug

Vær med til at slå med le

På Kildeengen i Bidstrupskovene bliver græsset slået med le og fjernet to gange årligt.

Du kan være med i Høslætlauget ved Kildeengen, og deltage i høslæt sidst i juni og først i september. Du kan også blot deltage én dag årligt ved Le-festivallen. På festivallen viser Høslætlauget håndværket frem og byder alle velkommen til at give en hånd med på engen ved i september. Du kan prøve kræfter med det gamle håndværk, udvikle kompetencer og høre om engens natur og historie.

Kildeengens Høslætlaug er et initiativ under DN Lejre. Le-festivallen afholdes af Høslætlauget for DN-Lejre og i samarbejde med Naturstyrelsen og Nationalpark Skjoldungernes Land.

Frivillig Erik. Foto: Martin Kunzendorf

For mig startede det på Kildeengen. DN Lejre begyndte at arrangere høslæt i 2010 - og i 2011 var min konge Inge og jeg med. Jeg havde lånt en gammel le af Inges far. Den var virkelig dårlig, men det var sjovt at lære at slå med en le af en instruktør - og det var helt fantastisk at være en del af det store fællesskab - Erik Olsen, Frivillig

Foto: Sofie Clauson Kaas

Kontaktperson: Erik Olsen

Title: Frivillig i Kildeengens Høslætlaug
DN Lejre

Spørgsmål og svar

Alle er meget velkomne – meget øvede, let øvede lesvingere og nybegyndere – der findes også børneleer. Der er dygtige instruktører, der er klar til at hjælpe og vejlede. .

Der vil være biologer, ornitologer og meget andet, der villigt deler ud af deres viden og glæde over naturen og dens skabninger.

På Kildeengen ved Bidstrup Skovene. Høstlauget mødes og slår engen to eller flere gange om året.

Mødested for Le-festivallen er ved Kildeenghuset, Skovvej 51, 4330 Hvalsø.

Ved at slå arealet, gives der plads til biologisk mangfoldighed ved at fjerne de høje græsser, som ellers overskygger og kvæler alt andet. Når vi skaber lys og luft og fjerner nærringsstof fra engen, vil mere sjældne og sårbare planter komme op af jorden, og år efter år takker engen med flotte orkidéer og andre blomster, der får lys og plads til at gro, og som lokker sjældne insekter til.

Kom til høslæt den sidste lørdag i juni eller første lørdag i september og se om det er noget for dig. Du kan også melde dig ind i foreningen DN Lejre.

Hold øje med arrangementerne og læs mere om medlemsskab på DNs hjemmeside

Du kan finde mere information om den årlige Le-Festival og mulighederne for at være frivillig under Lejre-afdelingen på DN's hjemmeside

Var det ikke lige, hvad du ledte efter? Gå tilbage til listen og find en anden frivilliggruppe i nationalparken: 

Tilbage til listen over frivilliggrupper