Oplev Jægerstenalderen
Publiceret 23-02-2021Få et indblik i hvordan man levede i Jægerstenalderen.

KLASSETRIN: 4.-6. klasse
FAG: Historie, Natur/teknologi, Håndværk og Design
PROGRAM:
9:45-10: Ankomst og 10-mad
10-12:30 Undervisning og aktiviteter
12:30-13 Elever spiser egne madpakker
LOKATION: Bidstrup Skovene i Lejre Kommune eller Boserup Skov i Roskilde Kommune
INDHOLD
I dette forløb skal eleverne få en forståelse af at leve som et stenaldermenneske på de præmisser man nu engang havde midt i den store natur i jægerstenalderen. Vi skal afprøve redskaber til jagt som bue og kastespyd, snakke om byttedyr og deres spor i skoven samt hvordan man bliver en god jæger. Vi skal laves fiskekroge af tjørnepigge og bast snøre og der skal sankes urter og spiseligt fra naturen. Vi bruger flinteknive til at skære kød, der steges over bål. Vi spiser frokost sammen mens der fortælles historier om dyreånder og for-folkets ånder.
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMRÅDER
N/T: Naturen lokalt og globalt / Natur og Miljø / Jordklodens forandringer
Historie: Samfund / Det lokale, regionale og globale
Håndværk og Design: Teknikker og materialer
PRIS 1500 Dkr. + moms
MERE INFO OG BOOKING
Mail: Obfuscated Email
Telefon: 2124 2863
BAGGRUND
Jægerstenalderen i Danmark strakte sig over tidsrummet 12.500 – 4000 f.Kr. Stigninger i temperaturen betød at istidens gletsjere trak sig tilbage og tundraen rykkede ind på det golde landskab. Rensdyr fulgte efter, og det samme gjorde jægerne – de første mennesker slog sig ned i landet. Gradvist ændrede klimaet og landskabet sig. I næsten 10.000 år var landet befolket af små grupper af jægere og samlere der levede af det de kunne finde i naturen.

Boplads fra den ældre stenalder. Kulturhistoriske Billeder fra Nordens Oldtid, Ved T. Sillasen Tavle I. ID:189
Ældre stenalder (år 5400 - 4000 f.v.t.): Anskuelsesbilledet viser en stenalderboplads, som T. Sillasen forestillede sig, at den har set ud. Mændene fremstiller redskaber, udhugger stammebåde, fisker og går på jagt, kvinderne laver mad, og børnene leger eller øver sig på at skyde med bue og pil. De redskaber, kogekar, våben og stammebåde, som man kan se på billedet, er alle tegnet og malet efter virkelige fund. Bopladsen er dækket af østersskaller, knogler og andet madaffald samt kasserede redskaber fra menneskene. Det kalder arkæologerne for en køkkenmødding, fordi de primært består af måltidsrester såsom muslingeskaller og dyreknogler.