Nationalpark får grønt lys til at kaste 100.000 sten i Roskilde Fjord

Arkæologer fra Vikingeskibsmuseet har undersøgt fjordbunden på tre lokaliteter – og frikendt den for fortidsminder. Det betyder, at tre stenrev kan etableres.

Siden stenalderen har der levet mennesker ved Roskilde Fjord. Her har de fisket, plukket østers og bearbejdet flint til redskaber.

Mange af stenalderens bopladser var placeret helt ude ved vandkanten, hvor der var nem adgang til fjordens spisekammer. I den tidlige stenalder var fjorden dog væsentlig mindre end i dag, og senere tiders havniveaustigninger gør, at spor efter fortidens bopladser oftest skal findes under vand.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Sammen med kollegaer fra museet var han i august ude at dykke ved tre lokaliteter i fjorden – nærmere bestemt de tre lokaliteter, hvor Nationalpark Skjoldungernes Land ønsker at placere nye stenrev.

Stenrev gavner fjordens liv

Stenrev er havets oaser. Her finder man et særlig rigt plante- og dyreliv. Makroalger hæfter på stenene og danner store tangskove. Muslinger, snegle og børsteorme trives på og under stenene, havørred kan gemme sig bag sten og tang, og revene er et opvækstområde for en masse fiskeyngel.

I Nationalpark Skjoldungernes Land har man længe arbejdet for at genetablere nogle af de stenrev, der fandtes i fjorden, før stenfiskeriet for alvor satte ind i slutningen af 1800-tallet. Der findes stadig mange sten i Roskilde Fjord, men ingen eller kun få egentlige stenrev.

I samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) og DTU Aqua har nationalparken allerede fået foretaget flere forundersøgelser. Fx har man undersøgt, hvor fjordbunden kan bære et stenrev, hvor man ikke generer sejlende og hvor man ikke ødelægger eksisterende, vigtige levesteder.

På den baggrund blev tre lokaliteter udpeget som velegnede til nye stenrev: Nørrerev ved Gershøj, Ægholm sydøst for spidsen af Skuldelevhalvøen og lige vest for Veddelev.

Sten kan ødelægge fortidsminder

I alt skal der kastes op til 100.000 sten ned på fjordbunden – svarende til 9.000 tons. En sådan manøvre kan udviske spor fra de stenalderbopladser, der potentielt ligger gemt dernede. Derfor var en arkæologisk undersøgelse afgørende for at få Slots- og Kulturstyrelsens blåstempling af projektet.

Ifølge arkæolog Andreas Kallmeyer Bloch var opgaven lidt anderledes end de opgaver, der normalt lander hos Vikingeskibsmuseets arkæologer.

”Nationalparken vil lægge noget på havbunden i stedet for at grave ned i den. Derfor skulle vi lave en rekognoscering på overfladen,” fortæller han.

Henover to uger i august var tre arkæologer af sted – én af gangen var de i vandet iført fuldt dykkerudstyr og viftende med hænderne.

”Vi svømmede hele området igennem og lavede viftehuller i fjordbunden for at nå ned til undergrundsniveauet, for der vil stenalderbopladserne ligge. Vi kiggede efter pilespidser, økser og flintafslag, som er restprodukterne fra produktionen af de her flintredskaber. Sådanne fund indikerer, at der har ligget en boplads,” fortæller Andreas Kallmeyer Bloch.

Viftehuller blev suppleret med sug, hvis der fremkom oldsager eller når der fx var pludselige fald i fjordbundens undergrund. Det opsamlede materiale kunne derefter sorteres.

Roskilde Fjord rummer mange bopladser

Andreas Kallmeyer Bloch fortæller, at der findes enormt mange bopladser ude under vandmasserne i Roskilde Fjord – og ved Veddelev fandt arkæologerne da også flere spor.

”Ved Veddelev var der klar indikation på, at der er bopladser i området, da vi fandt en del flintafslag. Men samtidig er det, vi har fundet, ret patineret (hvidfarvet af at have ligget i iltet vand og ikke iltfrit under sandet). Det vil sige, at det er flyttet rundt af strøm og bølger. Inden for det område, hvor revet skulle laves ved Veddelev, er der ingen indikation for, at der har været en boplads. Den vil være i området, men hvor, ved vi ikke,” siger Andreas Kallmeyer Bloch.

Ved Veddelev er nationalparkens ønske at etablere et formidlingsrev – det vil sige et rev tæt ved kysten og på lavt vand, hvor badende kan iføre sig snorkel og dykkerbriller og følge med i livets udvikling omkring et stenrev.

Ved Nørrerev og Ægholm er der særlig gode betingelser for, at nye stenrev vil kunne skabe grobund for mere liv og en større biodiversitet. Derfor var det godt nyt, at der heller ikke her var indikationer på stenalderbopladser.

”Ved både Nørrerev og Ægholm var der ingenting. Områderne på lavt vand var helt nedslidte. Det udelukker ikke, at der kan have ligget en boplads på dybere vand, men i så fald ligger der tykke og hårde aflejringer ovenpå, som vil virke beskyttende,” forklarer Andreas Kallmeyer Bloch og tilføjer, at stenrev på disse lokaliteter kan yde en ekstra beskyttelse mod ødelæggelse af potentielle bopladser.

Deltag i et informationsmøde

Efter arkæologernes arbejde blev afsluttet, kunne Slots- og Kulturstyrelsen formelt frigive de tre arealer til nationalparkens stenrevsprojekt. Kystdirektoratet har allerede givet tilladelse i forhold til kystbeskyttelsesloven, og pengene til projektet kom på plads ved en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i sommeren 2020.

Hvornår præcis stenene lander på bunden af Roskilde Fjord er dog endnu uvist, men ambitionen er, at det sker i 2022. Der vil blive etableret stenrev ved Nørrerev og Veddelev og – hvis pengene rækker – også ved Ægholm.

Derfor inviterer nationalparken også til to informationsmøder, hvor alle kan komme og høre mere om projektet og stenrev generelt. Det første på Gershøj Kro den 2. december kl. 19-21 og det andet i VSBs klubhus, Fiskerivejen 75, Veddelev, Roskilde den 7. december kl. 19-21.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest dagen før på e-mail Obfuscated Email. Coronapas er påkrævet.