Klinkbyggede træbåde er nu UNESCO-kulturarv

Nordens klinkbyggede træbåde - og traditionerne omkring dem - er nu officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv.

Med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv anerkender det internationale samfund, at det at kunne bygge og bruge de nordiske, klinkbyggede både skal bevares for eftertiden.

Det betyder også, at de nordiske klinkbådstraditioner løftes ind i en større sammenhæng som del af menneskehedens immaterielle kulturarv.

En tradition, der har sat markant aftryk

Gennem flere tusind år har Nordens klinkbyggede både dannet rammen om de nordiske folks tilknytning til havene omkring dem. I små joller skabte kystfiskeren familiens livsgrundlag, og i større skibe sikredes kontakter langs kyster og over endeløse have.

Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.

Vikingernes lette, stærke og hurtige skibe var uovertrufne for deres tid. Med dem blev de skandinaviske kongeriger grundlagt. De store, havgående skibe muliggjorde bosættelser i hele det Nordatlantiske område, dannede grundlaget for erobringer og sikrede handelsruter fra Nordkap til Middelhavet.

Ældgammel, levende tradition

I Norden har man både før og efter vikingtiden bygget træbåde efter en særlig metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler. Båden afstives derefter indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben.

Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i Europa er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.

Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden. I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.

På tværs af tid har bådebyggerne arbejdet uden brug af konstruktionstegninger, men skabt båden ud fra deres erfaringer, overleveret viden og i samspil med den kommende bruger af båden, så den blev tilpasset behov og miljø.

Det helt unikke er, at der i dag stadig bygges træbåde efter den ældgamle klinkbygningsmetode over hele det nordiske område. Dog ikke nær så mange som før, så antallet af klinkbyggede både er kraftigt formindsket gennem de senere år. Også de mennesker, der lever af at bygge og bruge bådene, bliver færre, og uden dem risikerer vi at miste de kundskaber, der gør det muligt at holde traditionerne levende.

Stærke, maritime fællesskaber

I Danmark findes der dog stadig mange levende, maritime miljøer omkring de klinkbyggede både. Vikingeskibsmuseet i Roskilde udstiller fem vikingeskibe, der er bygget i nordisk klinkbygningstradition for næsten 1000 år siden - og det er de eneste af museets både, som aldrig skal ud at sejle igen, frotæller Søren Nielsen fra Vikingeskibsmuseet.

”I vores museumshavn ligger ca. 30 klinkbygge både, som vi bruger til formidling. Disse både skal sejles, slides og bruges, så de en dag skal skiftes ud og vi derfor skal have bygget nye. På den måde holder vi traditionen levende. Man kan ikke bevare levende kulturarv uden at gøre det; bygge skibene og bruge dem,” fortæller Søren Nielsen.

Hele sommeren ror og sejler skolebørn ud fra Vikingeskibsmuseets havn og får deres – måske – første oplevelse med sejlads og friluftsliv. Gæster fra hele verden deltager i tursejladser og får dermed indsigt i den stærke tilknytning vi i Norden stadig føler til havet. Derudover bruges bådene også til kurser og gruppesejladser.

Helt særligt er de stærke, frivillige fællesskaber, som er opstået omkring bådene. Vikingeskibsmuseets bådelaug har flere hundrede medlemmer, som sørger for den løbende vedligeholdelse og for at mødes, bruge og sejle bådene, som danner fælles ramme om friluftsliv og store naturoplevelser.

Samtidig lever traditionen også i Nordjylland, hvor fiskerne stadig trækker deres klinkbyggede kystbåde op på strandene efter havfiskeri - og på træbådsværfterne viderefører erfarne bådebyggere kendskabet til at bygge og vedligeholde de traditionelle træbåde.

Fællesskaberne har en stor betydning for at holde traditionerne omkring træbådene levende. Når man bruger de smukke, klinkbyggede både, starter den proces, der giver liv til de specialiserede håndværk, der omgiver bådene: Sejlmagerne, rebslagerne og bådebyggerne, der så kan holde deres kundskaber i hævd, når de reparerer gamle både eller fremstiller nye, når der skal sys sejl på mål og laves tov til rigningen.

Ny jollesamling ved Kattinge Værk

Nationalpark Skjoldungernes Land har netop modtaget en flot bevilling fra VILLUM FONDEN til at etablere udendørs læringsfaciliteter ved Kattinge Værk. En del af dette projekt er at udlægge en samling af traditionelle, egnstypiske joller bygget af Vikingeskibsmuseet.

Dermed bliver det i fremtiden også muligt at se nærmere på og afprøve de klinkbyggede både ved Kattinge Værk.

Læs mere om nye blå klasseværelser og jollesamling ved Kattinge Værk

”Der er enorm værdi i at holde klinkbygningstraditionerne levende, fordi de er vedkommende for mange mennesker i dag,” fortæller Søren Nielsen fra Vikingeskibsmuseet, og fortsætter: ”De klinkbyggede både giver os muligheder som bliver sværere og sværere at få i den verden, vi lever i i dag. De er forbindelsen til vores fælles fortid og danner samtidig en nutidig ramme om et miljørigtigt og bæredygtigt friluftsliv med store naturoplevelser. Her kan man - i fællesskab med andre - være med til udvikle og fremtidssikre traditionen ved at bruge bådene”.

Optagelse forpligter

Optagelsen af de nordiske klinkbygningstraditioner på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv skal øge fokus på at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af de klinkbyggede både.

Og optagelsen på listen forpligter. Med den har alle de nordiske lande lovet at videreføre den levende, maritime kulturarv til kommende generationer.