Fritidsfiskere og DTU undersøger fiskebestande

Gershøj Fritidsfiskeriforening og DTU Aqua undersøger fiskebestande i ålegræs om dagen og om natten.

Artiklen er skrevet af specialestuderende Julie Terp Jørgensen, DTU, bachelorstuderende Kamila Sarkeeva, DTU, og seniorforsker Jon Christian Svendsen, DTU.

Ålegræs er en plante, der vokser på havbunden. Ålegræs vokser ofte i lavvandede områder, men planten kan brede sig ud til vanddybder på over 10 meter, hvis vandet er rent og klart. Udenlandske undersøgelser har vist, at ålegræs giver gode levesteder for mange fisk. Det gælder blandt andet små torsk og ål.

I 2020 startede DTU Aqua og Gershøj Fritidsfiskerforening derfor en undersøgelse af fisk i ålegræsområder. Undersøgelsen brugte undervandskameraer, der foretog optagelser ved havbunden. Formålet var at illustrere fisk, der lever i ålegræsområder i en dansk fjord.

I artiklen her gennemgår vi fiskene, som vi dokumenterede via vores optagelser i Roskilde Fjord. Nogle fiskearter optrådte i højeste tætheder om natten, mens andre fiskearter optrådte i lige høje tætheder om dagen og om natten. Vores kamera metoder kan bruges til at undersøge de stenrev, der snart udlægges i Roskilde Fjord.

Ålegræs har tit svære forhold i Danmark

Ålegræs er en plante, der kræver lys ved havbunden. Det betyder, at ålegræs ofte har det svært, hvis vandet er uklart. Vandet bliver blandt andet uklart af næringsstoffer, der især stammer fra landbruget og bebyggelse. I Danmark er vandet ofte for uklart til, at ålegræsset kan brede sig til vanddybder over 4-6 meter.

Udenlandske undersøgelser har vist, at områder med ålegræs kan være fine levesteder for mange fiskearter. Fiskene finder føde og skjul i ålegræsområderne. Det gælder blandt andet for en række mindre fisk (fx hundestejle), der er føde for større fiskearter. Små torsk og ål kan også finde både skjul og føde i ålegræsområder.

Vi ved ikke så meget om ålegræssets betydning for fisk i danske fjorde. DTU Aqua har derfor indgået et samarbejde med Gershøj Fritidsfiskerforening, der er medlem af Dansk Amatørfiskerforening (DAFF). Formålet er at undersøge fisk, der lever i ålegræsområder.

Målinger med undervandskameraer på havbunden

Gershøj Fritidsfiskerforening stillede deres både til rådighed, så vi kunne sejle ud til ålegræsområderne i nærheden af Gershøj ved Roskilde Fjord. Vi var interesserede i at vide, hvornår vi kunne filme flest fisk. Er der flest fisk i ålegræsområderne om dagen eller om natten? Mange fisk søger føde om natten i ly af mørket. Derved undgår de at blive spist af større fisk.

Vi forventede derfor at se flest fisk i natoptagelserne. Vi brugte en speciel type undervandskameraer, der kaldes stereokameraer til at filme fiskene. Stereokameraerne betyder, at vi både kan tælle fiskene og måle deres kropslængde. Derved kender vi både antallet af fisk, og hvor store de er.

Vi satte kameraerne ud på havbunden om dagen og om natten for at undersøge, om der vitterligt er flest fisk i ålegræsområderne om natten.

Ramme med de to stereokameraer (1), lygte (2) samt madding arm (3). Rammen er 100 cm x 60 cm x 60 cm og madding armen er 80 cm lang.

Flest fisk i ålegræsområder om natten

I ålegræsset så vi fiskene hundestejle, tangnåle og kutling samt skaldyr såsom rejer og krabber. Vi så flest fisk om natten. Om natten er fiskene i mindre risiko for at blive spist af rovfisk.

Som det ses på graferne nedenfor, er der flere hundestejler end tangnåle og kutlinger. Hundestejlerne forekom ofte i stimer med op til 107 fisk i et billede på en videooptagelse, hvorimod maksimum 11 tangnåle blev talt i ét billede på en videooptagelse.

Selvom der er betydelig forskel på, hvor mange hundestejler og tangnåle, der blev talt på en videooptagelse, var der en stor forskel i antallet om dagen versus om natten for begge arter.

Vi så tilsyneladende ingen forskel på antallet af kutlinger om dagen versus om natten. Ud fra sammenligning af de målte kropslængder hos fiskene så vi heller ikke nogen forskel om dagen versus om natten. Fiskene var lige store om dagen og om natten.

Grafen viser en sammenligning af antallet af de observerede hundestejler i løbet af dagen og natten. De sorte vertikale linjer er standardafvigelsen. Standardafvigelsen er et mål for, hvor langt de mange forskellige målinger ligger fra den gennemsnitlige måling. De gennemsnitlige målinger er hhv. 18,6 og 57,2 hundestejler per dag og nat. Det maksimale antal per nat og dag er målt over en time. Dvs. i løbet af den times videooptagelse, hvor vi ser det største antal af hundestejler på et billede, er det maksimale antal.

Grafen viser en sammenligning af antallet af de observerede tangnåle i løbet af dagen og natten.

Sammenligning af antallet af de observerede kutlinger i løbet af dagen og natten.

Ålegræs giver levesteder til fisk i Roskilde Fjord

Fiskene, krabberne og rejerne blev tiltrukket af maddingen, som var påsat stativet med kameraerne. Kutlingerne tog som regel en stor bid af maddingen, hvorimod de andre arter spiste de mindre rester, som blev revet løs, når kutlingen havde taget en bid. Vi så flere hundestejler end tangnåle, kutlinger, rejer og krabber. Hundestejlerne kom oftest i stimer med flest individer om natten. Ovennævnte arter er sandsynligvis føde for de større rovfisk som ål og pighvarre i Roskilde Fjord.

Ålegræsområderne giver ikke kun levesteder til fisk og en masse andre dyr. Ålegræsområder kan også optage og nogle gange tilbageholde næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Næringsstofferne bruges til vækst af ålegræsset. Dette er godt for miljøet. Vandet bliver klarere, da ålegræsset optager nærringstofferne, hvilket betyder, at næringsstofferne ikke er tilgængelige for alger. Klarere vand medfører, at mere sollys kan trænge ned til ålegræsset og tang på bunden, der har brug for lyset til deres vækst. Endvidere skabes et godt levested for fisk, smådyr og andre organismer.

Endnu en fordel ved store ålegræsområder er, at de nogle gange kan dæmpe bølger. Det kan bidrage til kystbeskyttelse, samt netværket af rødder og stængler er med til at stabilisere havbunden. Nogle steder har man genskabt ålegræsområder ved at udplante ålegræsskud for at opnå større ålegræsområder. I Horsens Fjord har man opnået positiv tilvækst af ålegræs efter, at man udplantede skud på havbunden. Der blev anlagt 21 skud per kvadratmeter i 2017, som udviklede sig til 900 skud per kvadratmeter i 2019.

Lokale fiskere fra Gershøj Fritidsfiskerforening bidrager til undersøgelser i Roskilde Fjord

Når man skal udføre feltarbejde på vandet, er det vigtigt at have adgang til en båd og en engageret skipper. Vi var enormt heldige at etablere kontakt med fire entusiastiske fritidsfiskere fra Gershøj Havn, som er medlemmer af Dansk Amatørfiskerforening (DAFF). De var alle interesserede i at bidrage til vores forskning og sejlede os ud til undersøgelsesområderne, placeret cirka 700 meter nord for Gershøj Havn.

Uden de lokale fiskere, som velvilligt stillede op uanset vejr og vind, havde vi ikke haft mulighed for at gennemføre vores projekt i Roskilde Fjord. De lokale fiskere er interesseret i at bidrage til forskningen. De mener, at når man kan hjælpe, skal man gøre det, og især når det handler om at blive klogere på, hvilke fisk der findes, og hvordan vi bevarer dem.

Passionen hos de lokale fiskere omkring miljøet i fjorden er stor. De er meget interesserede i at bidrage til at skabe et godt miljø i fjorden, så yngre generationer kan fortsætte med at opleve de fisk, vi har i Dannmark. Flere gange i løbet af sommeren holder fiskerne et arrangement på havnen i Gershøj, hvor store og små kan ”Klappe fisken” og lære om de forskellige fisk, der lever i fjorden. Det er et godt eksempel på, hvordan fiskerne engagerer andre i fjordens miljø. Deres investering gavnede os meget, da fiskerne brugte hele dage og aftener i løbet af efteråret på at hjælpe os med at sætte videokameraerne ud i vandet.

De lokale fiskere fra Gershøj er et klart eksempel på, hvordan de kan bidrage til vores forskning, som i sidste ende handler om at bevare fiskene i de danske farvande. Feltarbejdet har krævet en del praktisk viden og erfaring, som fiskerne i stor grad og med god humor har hjulpet med.

Holdbillede af de fire lokale fiskere fra Gershøj Fritidsfiskerforening (fra venstre ses Niels Winther Christensen, Leif Henriksen, Arthur Sørensen og Jesper Simonsen) samt de to DTU-studerende (fra venstre Kamila Sarkeeva og Julie Terp Jørgensen), som er ansvarlige for projektet.

Nationalpark Skjoldungernes Land vil etablere stenrev i Roskilde Fjord.

I 2008 etablerede man stenrev ved Læsø, hvilket betød at, antallet af fisk og andre organismer blev forøget. For kort tid siden har man besluttet at lave lignende stenrev i Roskilde Fjord.

Stenrevsprojektet er et samarbejde mellem Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS), Nationalpark Skjoldungernes Land og DTU Aqua. Projektet er skabt med henblik på at genetablere stenrev i Roskilde Fjord for at skabe gode levesteder for fisk og andre organismer i form af husly og føde.

Vores ålegræsprojekt kørte samtidigt med, at miljøminister Lea Wermelin kastede første sten til et af de kommende stenrev i Roskilde Fjord.