Ny podcast om Skjoldungerne
Publiceret 14-05-2020Lyt til historierne om Danmarks første konger.
Markering af en af de store kongehaller i Gl. Lejre. Foto: ROMU
Torsdag d. 14. maj udkommer første afsnit i en ny podcastserie om 'Skjoldungerne'. Sagnkongerne skriver sig ind som kapitel 0 i serien "Kongerækken" - en populær serie produceret af Politiken Historie og nu i samarbejde med Lejre Museum/ ROMU, støtet af Nationalpark Skjoldungernes Land.
"Vi er henrykte over, at vi tager endnu et skridt til at få Gl. Lejres betydning på det mentale landkort. For alt for få kender Lejre-kongernes betydning for danmarkshistorien og med vores podcast, videoer, artikler og undervisningsmaterialer, skal vi have tilføjet et kapitel 0 til den nuværende kongerække: Kongerækken begyndte nemlig ikke med Gorm den Gamle, men med Lejre-kongerne," siger museumsinspektør Isabella Noomi Fuglø.
Du kan læse mere om tilblivelsen og historien bag på ROMUs hjemmeside
Lyt med
Lyt med fra i dag, hvor det første afsnit er udgivet. Det handler om Kong Skjold - Odins søn og stamfader til slægten af Skjoldunger. Det er selv samme slægt, som har givet navn til nationalparken.
Lyt med i din podcast-app på telefonen eller lige her hos Lejre Museum:
Lyt til Kongerækken
Hver torsdag udkommer et nyt afsnit - i alt er 5 produceret:
Episode 1: 14. maj 2020: Kong Skjold drev i land og frelste danerne
Episode 2: 21. maj 2020: Helge og Roar dræbte tyrannen og delte magten i kongeriget
Episode 3: 28. maj 2020: Rolf Krake var den ideelle konge, men skæbnen indhentede ham til sidst
Episode 4: 4. juni 2020: Frode Fredegod væltede sig i guld, men blev det også hans skæbne?
Episode 5: 11. juni 2020: Mægtige Harald Hildetand blev svigtet og faldt på Bråvallasletten
Serien indgår i et større projekt omkring kongehallerne i Gl. Lejre og den genopførte kongehal i Sagnlandet Lejre. Mere information følger.
Historien om Kong Skjold
Se videoen og hør nationalparkens naturvejleder Louise Liv Holm fortælle den helt korte historie om Kong Skjold: