Nationalparken genrejser oldgammel skibssætning

Publiceret 11-12-2020

Den for længst forsvundne skibssætning, Ravnhøj Dyst, bliver igen synlig ved Gl. Lejre

Arbejdet med at markere Ravnshøj Dyst er i gang. Foto: Mikkel Eeg

Den store skibssætning, som allerede står ved Gl. Lejre, er et oldtidsminde fra omkring 650-1000 e.kr. – det vil sige yngre jernalder eller vikingetid. De store sten danner en spidsoval form, som formen på et skib. Her har vores forfædre taget afsked med de døde, og ladet dem sejle til dødsriget.

Skibssætningen har ikke ligget alene. Tidligere har der ved Gl. Lejre været mindst seks andre skibssætninger fra vikingetiden. I dag er kun enkelte sten fra tre af disse bevaret.

Den ene af de forsvundne skibssætninger kaldes Ravnshøj Dyst - eller skærvesætningen. Navnet ”skærvesætningen” kommer af, at stenene er blevet sprængt til byggematerialer især i løbet af 1700- og 1800-tallet, hvorfor der i dag kun ligger stenskærver tilbage.

Nu bliver den oldgamle skibssætning igen gjort synlig i landskabet. Det sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Lejre Kommune, ROMU og Nationalpark Skjoldungernes Land og med en donation fra Hans-Ole Hansen.

Et kultisk overfartssted

Fire af Lejre-skibssætningerne har ligget tæt sammen på en bakkekam mellem to åer – som en hel flåde af stenskibe. Den eneste tilbageværende skibssætning er blandt Nordens største med en længde på cirka 90 meter!

Området med skibssætningerne tolkes som et kultisk overfartssted for de døde, hvor skibssætningerne er rejst som fartøjer til at sikre rejsen til dødsriget.

Omkring skibssætningerne har man fundet en større gravplads fra vikingetiden. Gravpladsen er ikke fuldt udgravet, og rummer sandsynligvis flere end de 50 grave, som er undersøgt på nuværende tidspunkt.

Ravnshøj Dyst

Ravnshøj Dyst er kendt fra en optegnelse fra omkring 1800-tallet, der viser, at denne skibssætning også har været af imponerende dimensioner: 50 meter lang og 13,5 meter bred.

I efteråret 1984 foretog lokale fra lejre Fredningsforening (i dag Lejre Historiske Forening) en undersøgelse af markoverfladen i området cirka 100 meter nord for gravhøjen Ravnshøj. Her opdagede og opsamlede de talrige stumper af sprængte granitsten. Kunne det være rester af den forsvundne Ravnshøj Dyst?

Marken blev omhyggeligt afsøgt og alle fund af skærver markeret. Registreringerne blev kortlagt – og kortet afslørede en spidsoval form, hvilket taler for, at det er resterne af skibssætningen fra den ældre optegnelse.

Desuden har Ravnshøj Dyst et særligt kendetegn – en ”tilbygning” i den ene ende af den spidsovale form, og denne blev ligeledes gengivet i det mønster, som stenskærverne dannede.

Markeringer i landskabet

I mere end 200 år har Ravnshøj Dyst været usynlig for øjet. Nu er arbejdet med markeringen i gang.

Markeringen vil bestå af forhøjninger med træ-sveller i stenprofiler for at illustrere den oprindelige form. Stævnene på skibssætningen markeres som vist på billedet, sådan at referencen til skibet er tydelig for tilskueren.

Området er ikke arkæologisk udgravet, og derfor må markeringerne ikke gå ned i jorden. Alligevel anlægges markeringen, sådan at området kan tåle kreaturgræsning. Dermed undgår man at hegne skibssætningen, hvilket giver et mere sammenhængende landskab, samt en bedre naturpleje.

Godthåb Mølle udfører markeringen, og har delt ud af erfaringer fra blandt andet markeringen af udgravningerne ved Tissø i Naturpark Åmosen.

Donation fra grundlægger af Sagnlandet

Projektet sker i samarbejde med Naturstyrelsen, som ejer arealet, Lejre Kommune og ROMU. Derudover har Hans-Ole Hansen doneret 5.000 kroner til markeringen.

Hans-Ole Hansen er opvokset i Allerslev som søn af forfatteren Martin A. Hansen. Siden barnsben har Hans-Ole Hansen interesseret sig for oldtiden og for de fortidsspor, han meget tidligt lærte at aflæse i landskabet.

Som ung mand byggede han lerhuse i baghaven, hvilket fik så meget opmærksomhed, at det blev startskuddet til Lejre Forsøgscenter – i dag Sagnlandet Lejre.

Med donationen til markeringen af Ravnshøj Dyst viser Hans-Ole Hansen en fortsat interesse for at formidle og synliggøre fortiden.