VIDEO: Mød vinterfuglene på fjorden

Der er masser af fugle på fjorden om vinteren

Foråret er over os og de første forårsbebudere har vist sig. Viben, sanglærken og stæren som nogle af de første.

Her ved Roskilde Fjord glæder vi os til gensynet med de mange trækfugle, når de vender tilbage. Men ikke fordi, her har været tomt - hele vinteren igennem har der været fugle på fjorden. Både dem, som bliver her året rundt og dem, der kommer på besøg fra nord.

I filmen ovenfor kan du opleve nogle af fjordens vinterfugle. Gæt med og se, om du kender fuglenes navne.

Bramgæs på besøg fra nord

Lige fra oktober har man omkring fjorden kunne opleve store flokke af gæs, blandt andet de sort-hvide bramgæs. Bramgæs trækker også – men da de normalt holder til i de aller nordligste dele af verden, kan Roskilde Fjord fungere som en fin destination under efterårstrækket, mange bliver således hos os i milde vintre.

Her er masser af græs og anden god føde til bramgæssene, som flyver tilbage mod Arktis først i maj.

Blishøns bliver i landet

I vinterhalvåret samler blishønsene sig i vores fjorde for at overvintre. Roskilde fjord er et af de vigtigste steder for overvintrende blishøns i Danmark.

Mange kender nok til blishønen, som er let genkendelig med sin runde, sorte krop og hoved og sit hvide næb og pandeblis.

Lille lækre lappedykker 

Den mindste af vore lappedykker-arter er lille lappedykker. Fuglen er lille med mørk fjerdragt og uden lappedykkernes karakteristiske hovedfjerprydelse. I stedet kan man genkende den lille lappedykker på to gule pletter i mundvigene. Og så er den ret kær med sin ofte pjuskede fjerdragt.

Nogle individer trækker sydpå, men de fleste samler sig i store flokke forskellige steder i Danmark – blandt andet Roskilde Fjord.

Stor skallesluger på vinter-visit

Vi har flere slags skalleslugere i Danmark, de to mest almindelige er toppet skallesluger og stor skallesluger. I vidoen er det stor skallesluger. Hannen kan man kende på dens metalgrønne hoved, lange røde næb og lyse krop. Hunnen er mere diskret med brunt hoved og grålig krop.

Stor skallesluger er en almindelig vintergæst i Danmark, men den yngler her sjældent.

Skarv tørrer vinger ved fjorden

Skarven findes i to underarter. Mellemskarven yngler i Danmark, men trækker ofte sydpå i vinterhalvåret. Mellemskarven yngler ved Roskilde fjord ved bl.a. Selsø.

Skarven er aller nemmest at genkende, når den opholder sig på sten eller pæle ved fjorden, hvor den strækker vingerne ud for at lade dem tørre. Skarvens fjerdragt er nemlig ikke vandskyende. Det er effektivt, når den skal dykke efter fisk – men upraktisk på land og når den skal flyve. Derfor ser man meget ofte skarven sidde og tørre sine vinger.

Troldand, taffeland og hvinand

Troldænderne samles på Kattinge Søerne i tusindvis gennem vinterhalvåret. Når mørket falder på flyver de ud på fjorden. 

Typisk for ænder er hannen mest karakteristisk med en sort-hvid fjerdragt, hvorimod hunnen har en mere uanseelig mørkebrun fjerdragt. Begge har de en lille nakke-tot og gule øjne.

Læs mere og se film om troldænderne her.

Også blandt taffelænder har hunnen en diskret, grå-brun farve mens hannen ikke er til at tage fejl af med sit kastanjebrune hoved, sorte bryst og lysegrå krop. 

For hvinanden gælder det samme, dog er hunnen lidt mere dekoreret med hvide vingefelter på den grå krop og med brunt hoved. Hannen har en sort-hvid fjerdragt og en iøjnefaldende hvid plet i det grøn-sorte hoved. Både han og hun har gule øjne og en trekantet hovedform. 

Kend knopsvanen på knoppen

Som Danmarks nationalfugl er knopsvanen en fugl, som vi alle bør kunne genkende. Men hvordan?

Se efter svanens enorme størrelse, hvide fjerdragt og sorte knop over det orangerøde næb – så er du ikke i tvivl om, hvilken svane du ser. Knopsvanen!

Alle fotos er taget af Hans Henrik Erhardi / Naturblokken.dk