Stem på Tadre Mølle som Danmarks Smukkeste Vandmølle
Publiceret 12-11-2019Hjælp os med at få kåret Tadre Mølle som Danmarks smukkeste vandmølle. Stem frem til 24. november.
Historiske Huse har udvalgt 17 historiske vandmøller, som deltager i konkurrencen om at blive Danmarks Smukkeste Vandmølle.
Vi er sikre på, at vi har den smukkeste lige her i Nationalpark Skjoldungernes Land, og vi håber, at du vil hjælpe med at få Tadre Mølle kåret som vinderen.
Klik her og vælg Tadre Mølle for at stemme.
Tak!

Den historiske mølle i Elverdamsdalen
Tadre Mølle ligger smukt placeret i Elverdamsdalen nær Hvalsø. Den gamle, historiske vandmølle er den sidste af i alt 13 vandmøller, som har ligget i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods siden middelalderen.
I dag er Tadre Mølle fortsat fuldt funktionsdygtig, og vandmøllen fungerer som et naturcenter og kulturhistorisk museum. På møllen finder man også nationalparkens første port, hvor der er grej og andet materiale til at gå på opdagelse i områdets spændende natur.
Læs mere om Tadre Mølle her.