Slut med vildfarne ørreder i Helligrenden

Nyt stemmeværk viser ørreder vejen til rette gydested

Ørreder får hjælp af nyt stemmeværk

Hvert år svømmer mange havørreder ind i Roskilde Fjord og videre op i vandløb for at nå frem til deres gydesteder.

Helligrenden, som udspringer i Bjergskov og løber ud i Borrevejle Vig, er et af sådanne vandløb, men indtil for nyligt var vejen lumsk, og ørreder fór vild og nåede ikke frem til gydestederne. 

Et nyt stemmeværk finansieret af Nationalpark Skjoldungernes Land står nu færdigt, og ørreder kan igen finde frem og tilbage mellem fjord og gydebanker.

Råddent stemmeværk skulle udskiftes 

Et stemmeværk er nogle brædder, som gør at vandet stemmes op, så der dannes en sø og som – i dette tilfælde – samtidig skal forhindre ørrederne i at svømme den gale vej. 

Stemmeværket i Helligrenden var gammelt, brædderne var rådne, og på hver side var jorden eroderet væk, så der var passage for både vand og ørreder.

Resultatet var ørreder, der vandrede op ved siden af stemmeværket, hvorefter de blev sluset op i en lille kanal til en sø. 

Og på samme måde som i en ruse blev ørrederne fanget i søen uden mulighed for at finde vejen op til gydepladserne og tilbage til fjordens frie vandmasser.

Forkert vej spærret af nye brædder

Tiden var kommet til et nyt stemmeværk, og den idé sagde Selsø-Lindholm Gods, som ejer jorden, ja tak til.

Herefter kunne HedeDanmark med midler fra Nationalpark Skjoldungernes Land igangsætte projektet, som omfattede nye brædder og grus, sådan at vejen op mod søen nu er spærret for al ørredtrafik.

Yderligere blev der foretaget en skånsom oprensning af en strækning af Helligrenden, som også er med til at lede ørrederne på rette vej.

Grusbanden under Fishing Zealand vil til sidst hjælpe med at udlægge gydegrus – en særlig sammensætning af småsten, som optimerer forholdene for æg og fiskeyngel. 

Hunørred skjuler befrugtede æg

Havørredens livscyklus minder om laksens. Den lever sine første år i åen, men trækker derefter ud i havet, hvor den lever det meste af sit voksne liv.

Når ørreder gyder, finder de tilbage til præcis det sted, hvor de selv klækkede – en rute der kan være flere hundrede kilometer lang.

Ørrederne samles på gydepladserne i november og december, hvor gydningen foregår ved at hunnen først graver et hul mellem bundens småsten, hvori æg og sæd bliver blandet.

Derefter skjuler hunørreden æggene i småsten, som hun hvirvler op ovenfor hullet.

På den måde ligger æggene godt gemt indtil foråret, hvor de klækker. 

Flere forhold sikrer god gydning

For at skabe gode betingelser for æg og fiskeyngel er det vigtigt med rent vand og variation i vandløbet, sådan at der både er lavvandede områder, dybe områder og masser af sten og vandplanter, hvor havørreden kan gemme sig.

De varierede forhold sikrer ligeledes, at der er føde til fiskeynglen, som primært lever af insekter.

Endeligt er det også vigtigt, at ørrederne kan finde vej – og her er opstemninger ofte et problem, da de spærrer vejen for ørreder, der skal op og gyde.

I Helligrendens tilfælde sørger opstemningen dog for, at ørrederne svømmer den rigtige vej og ikke farer vild i en sø.