Naturpleje på Skrivernæbbet

Rydning af krat skaber plads til større artsrigdom

Nu ryddes krat på Skrivernæbbet

Skrivernæbbet ved Selsø er en unik lokalitet i Nationalpark Skjoldungernes Land. Både rekreativt, geologisk og biologisk.

Mange går turen ud til spidsen af Skrivernæbbet ad markvejen, som går mellem fjordens vandmasser og Skrivernæbbets stejle skrænter.

Går man turen i denne uge, kan man dog blive overrasket af motorsave og kratryddere. Det skyldes, at nationalparken har igangsat en delvis rydning af krat, der har vokset sig så stort, at det skygger for de mindre planter.

Skrænter stammer fra istid

Skrivernæbbet er en del af Kattinge-Selsø åsen, som slynger sig gennem landskabet fra Kornerup over Bognæs og Nørrerev til Selsø og Østby. 

Åsen er et resultat af aflejringer i floder og søer fra slutningen af sidste istid. Floderne og søerne fandtes i store partier af dødis og ledte smeltevand nordpå mod Kattegat.

Sand og grus blev aflejret under to faser af isens afsmeltning. Det har efterladt to etager af smeltevandsdannelser adskilt af et lag mudder og sand. I de nu nedlagte grusgrave ved Skrivernæbbet har man kunnet se begge etager.

Grenknuser og motorsav skal fremme sjældne arter

Mange år er gået og nu rummer de tørre skrænter ikke kun geologisk historie, men også en meget værdifuld biologi. Her lever planter som fx knopnellike, merian, soløje og dunet vejbred samt markfirben og den sjældne sommerfugl guldhale.

For at sikre, at der er plads til de mange mindre planter, har Nationalparken ansøgt og fået tilladelse fra Frederikssund Kommune til at rydde en del af det krat, der er ved at overgro det fredede område. Det drejer sig især om selvsåede nåletræer, popler, slåenkrat og hvidtjørn.

Idéen om at rydde en del af krattet i området stammer helt tilbage fra den idéfase, der lå forud for vedtagelsen af den første nationalparkplan. Selsø-Lindholm Gods, som ejer jorden, var med på idéen.

Selve rydningen gik i gang i fredags, og kommer til at foregå over det næste stykke tid. Skovdyrkerne, som udfører arbejdet, kørte først en grenknuser over de knap så stejle dele af området. Resten af det, der skal ryddes, tager de nu med motorsav og kratrydder.

Det kan se voldsomt ud, men der er altså en god forklaring. 

Rydning sikrer høj artsrigdom

Når man har vurderet, at området trænger til at blive ryddet for partier af krat og træer, skyldes det, at de mindre planter, som lever i området, bliver udkonkurreret. 

Ved at udføre en delvis rydning vil der igen blive skabt lysåbne områder, hvor de små arter kan bevares og brede sig. Det sikrer en høj artsrigdom og en mulighed for, at nogle af de mere sjældne planter som fx den lille halvbusk Soløje kan trives.

Delvis rydning skåner sjælden sommerfugl

Det er kun dele af krattet og træerne i området, der bliver fældet. Ønsket er at skabe en mosaik, hvor der både er lysåbne områder til de arter, der trives der, og områder med krat til andre arter.

Det er især sammenhængende partier af slåenkrat, man er opmærksom på at bevare – og det skyldes, at man tager hensyn til sommerfuglen guldhale.

Guldhale kan kendes på undersidens gyldengule farver med markante sorthvide linjer. Sommerfuglen er også kendt for at lægge æg på grene af slåen – og netop derfor skal dele af slåenkrattet bevares.

Naturplejen udføres netop nu bl.a. for at forstyrre markfirbenet, der lever på skrænterne, så lidt som muligt. Efterfølgende vil kreaturer – som nu – fortsætte naturplejen ved at gå og græsse i området.