Kom til vandrefestival i nationalparken

Publiceret 08-08-2017

Lejre Kommune inviterer på 9 vandreture i og omkring nationalparken i sensommeren.

Tag på vandretur. Foto: Simon Høgsberg.

Kom ud og gå en tur

Nu har du, din familie og venner muligheden for at komme ud på guidede ture i de smukkeste landskaber i og omkring Nationalpark Skjoldungerne Land i Lejre Kommune. Lejre Kommune står bag arrangementet.

I Vandrefestivallens periode fra 18. august til 10 september 2017, har du mulighed for at komme med på tur med lokale guider i Lejre Kommune. Der venter en masse oplevelser f.eks. vinmarker, historiske ture, pilgrimsture, ture hvor der bliver kigget på og fortalt om sten, planter og fugle, økoture og ture, hvor man bare nyder at vandre sammen. Læs mere på www.vandrefestival.dk.

Her er en kort beskrivelse af turene:

1) Oplev Hvalsø: Kjærgårds Vænge - Gundested - Nr. Hvalsø
19. August 2017 kl 14:30
Mødested: Parkeringspladsen bag Holbækvej 2, 4330 Hvalsø
Turlængde: 7 km

Tur ad Bentsensvej forbi Hvalsø Savværk, gennem Midtbanegraven ad Kjærsgårds Vænge til tørvemoserne ved Gundested Campinghaver gennem skoven, forbi vindmøllen, gennem Nr. Hvalsø by tilbage til udgangspunktet.

2) Særløse Overdrev
22. August 2017 kl 10:00
Mødested: P-pladsen ved Asylcenter Avnstrup
Turlængde: 6,5 km

Turen går til det fredede Særløse overdrev, med meget artsrigt plante og dyreliv og tilbage via den smukke og klare Avnsø. Efter en kaffepause går vi tilbage gennem den stærkt kuperede skov, Hejede Overdrev.

3) Snogs Kilde og Hjortehallen (Gl. Lejre)
24. August 2017 kl 11:00
Mødested: Lejre Museum, Orehøjvej 4, 4320 Lejre
Turlængde: 3 km

Turen går over Mysselhøj, tæt forbi Sagnlandet Lejre, til Snogs Kilde og Hjortehallen. Undervejs fortælles der om offerplads, helten Beowulf og sagnkongerne. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage.

4) Oplev Hvalsø: Storskoven
26. August 2017 kl 13:00
Mødested: Parkeringspladsen ved Skovvej 23, 4330 Hvalsø
Turlængde: 4 km

På vej mod Skovridergården beses et stort og knudret bøgetræ. Næste stop er uden for Skovridergården med en orientering om gården. Derefter mod træet med pladen "mangen eg er for uvejret faldet". Videre til Kongebakken med smuk udsigt til
Særløse, Tune m.v. Forevisning af den gamle poststi til Drejergården.

5) Ejby Ådal med Dansk Vandrelaug
27. August 2017 kl 10:00
Mødested: P-pladsen ved Munkholmbroen, Langtved, 4060 Kirke Såby.
Turlængde: 16 km
Pris: 10 kr. for medlemmer/ 20 kr. for ikke-medlemmer

Vi følger Solnedgangsstien til Bramsnæs Vig og videre til Ejby. Vi fortsætter langs stranden, hvor den blå strandasters dominerer, til vi når Ejby Havn. Turen fortsætter til Ejby Ådal og retur gennem Ryegaard Dyrehave.

6) Travetur på hjertestien i Storskoven
27. August 2017 kl 11:00
Mødested: Parkeringspladsen ved Skovvej 23, 4330 Hvalsø
Turlængde: 5 km

Turen er for alle og går gennem den dejlige skov og følger hjertestien. Det er en dejlig travetur i selskab med andre.

7) Stationsby, herregårdsanlæg og vandmøller (Gl. Lejre)
31. August 2017 kl 11:00
Mødested: Lejre Museum, Orehøjvej 4, 4320 Lejre
Turlængde: 6 km

6 km vandretur over Lejre Stationsby til Ledreborg Park med fokus på landskabskultur, barokhave og vandmøller. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage (30 kr).

8) Oplev Hvalsø: Hyllegårdsudstykningen og Den Grønne Kile
2. September 2017 kl 13:00
Mødested: Parkeringspladsen ved Hvalsø Skole
Turlængde: 5 km

Turen går fra Hvalsø Skole gennem Den grønne kile til udstykningen ved Hyllegården. Vi ser de nye bebyggelser på Hyllegårdsvej, det økologiske bofællesskab Frikøbing, området med de planlagte almene boliger, Mariehjemmet og udsigten ud over det smukke landskab. Der fortælles om planerne med området, som de er beskrevet i lokalplanen.

9) Sæby-Gershøj-Caminoen
2.September 2017 kl. 14.30-17.30
Mødested: Sæby Kirke
Turlængde: 8 km

Vi mødes lørdag den 2. september kl. 14.30 i Sæby Kirke, hvor der vil være både åndelig og praktisk vejledning inden vi går Caminoen. Vi forventer at være tilbage på Kirkefestivalpladsen i Sæby inden kl. 17.30, hvor det vil være muligt at deltage i Halmkirkens gudstjeneste. - Det er ikke nødvendig med tilmelding - bare mød op! Ruten er relativ let at gå men dele af strækningen er ikke egnet for kørestole, barnevogne eller lignende.

Læs mere

Læs mere på vandrefestivallens hjemmeside: www.vandresfestival.dk