Vinterferie-løjer med nationalparkens naturvejleder

Publiceret 31-01-2020

Hyg ved bålet og snit fine fugle den 18. og 19. februar klokken 11-14 på Boserupgård Naturcenter.

Tag familien med til hyggelige vinterferie-arrangementer på Boserupgård Naturcenter. Foto: Sofie Clauson-Kaas

Vinterhygge i Boserup Skov

Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer til vinterferieaktiviteter på Boserupgård Naturcenter.

Naturvejlederen tænder op i bålet, og viser hvordan, man kan snitte fine fugle.

Du kan også lave næringsrige fuglekugler til at hænge op i haven eller altanen. På den måde kan du iagttage fuglene gennem resten af vinteren og lære havens fugle at kende.

Arrangementet foregår tirsdag den 18. februar og onsdag den 19. februar – begge dage fra klokken 11 til 14 på Boserupgård Naturcenter. Det er gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding - du møder bare op.

Medbring gerne snobrødsdej og varme drikke til at hygge med ved bålet.