Sommersolhverv 20. juni

Publiceret 13-01-2020

Vær med til fejringen af årets længste dag

Kom og få en særlig oplevelse når vi sammen skal fejre årets længste dag d. 20. juni!

Nærmere information omkring sted og program følger!

Hvad er solhverv?

Kort fortalt forekommer solhverv de to tidspunkter på året, hvor solen enten står højest eller lavest på himlen. I Danmark forekommer sommersolhverv d. 21 eller 22 juni, hvor solen er højest på himlen. Tilsvarende er vintersolhverv et halvt år senere, ca. d.21 december, hvor solen står lavest.

Helt tilbage i vikingernes tid blev både sommersolhverv, årets længste dag, og vintersolhverv, årets korteste dag, fejret.

Solhverv i Gl Lejre

Tidligere har mange af jer mødt nationalparkens natur- og kulturformidler, Liv Holm, til Solhvervsarrangementet i Gl. Lejre. Sammen med kultur-sangerinden Nanna Barslev fortalte hun om stedet sagn og myter - se stemningsbilleder fra dagen i videoen.