Små musikanter i et flyvende orkester

Når lyset vender tilbage kan du høre fuglekorene synge tidligt om morgenen. Lær deres sang at kende.

Solsorten synger solen op og ned

Det er forår. Solsorten synger solen op og ned – og ude over det åbne land hænger lærken kvidrende højt, højt oppe. Forår og fuglesang hænger uløseligt sammen. Det er mængden af lys, der bestemmer, hvornår fuglene går i gang med at synge. Enkelte arter som gærdesmutte og rødhals er ligeglade med lyset og synger også, selv om det er vinter. Men de fleste fuglearters hormonproduktion bliver påvirket af det tiltagende lys – og det sætter gang i sangudfoldelsen. Allerede i februar starter sanglærken, og i løbet af marts og april stemmer flere og flere fugle i med deres mange forskellige næb. Fuglekoret topper i maj, og hen på sommeren bliver morgenen igen mere stille.

Stå op før solen en tidlig morgen og tag på fugletur i en forårsskov i Nationalpark Skjoldungernes Land – eller et hvilket som helst andet sted i landet – med kikkert, kaffe, fuglebog og måske en ven under armen. Gå stille ud i morgenen og lyt. Find et godt sted, hvor I kan sidde ganske stille og nyde fuglekoret, kigge på de små sangere – og lære fuglenes stemmer at kende.

 

Fuglekorets mange stemmer

Det er en dejlig oplevelse at høre fuglekoret en tidlig forårsmorgen i skoven. Det er som at lytte til en fin koncert med et stort orkester af små musikanter. Fuglene vågner i en bestemt rækkefølge, så det er ikke tilfældigt, hvem der åbner ballet. Allerede før solen står op, kan du høre solsortens smukke, varierede sang, som består af bløde fløjtetoner. Når solen står op, stemmer sangdrossel og ringdue i og tager over.

Ringduens sang kender de fleste som et ”Ru ruu ru. Ru ruu ru”. Derefter kommer et kor af løvsanger, rødhals, munk og den lille gærdesmutte. Løvsangerens fine vemodige sang er som et vandfald af toner i dalende tonehøjde. Gærdesmuttens sang er fuldt af triller og klare fløjtetoner. Sidst på morgen er det bogfinken og mejserne, som synger for. Bogfinken med sin typisk faldende sang ”Det-det-ka´-jeg-si´-li´-så-tit-det-ska´-være”. Og musvittens ”Titify – titify – titify”, som de fleste kender.

 

Dompappens kærlighedsrede

Kigger man på fuglene i foråret, er der livlig aktivitet. Der bliver dannet par og bygget rede. Og der vil blive lagt æg og ruget på dem. Du kan eksempelvis se dompappepar, der sidder ryg mod ryg på fuglebrættet og tygger skallerne af solsikkekernen med deres kraftige kegleformede næb, mens de jager blåmejser og musvitter væk. Hannens bryst er vidunderligt lysende orangerødt og hunnens en fin dæmpet grålig farve i samme orange tone. 

Og når de er mætte flyver de måske videre til en gren – nusser hinanden på næbbet og forsvinder i bølgende fugleflugt videre over mod granerne, hvor de er ved at bygge rede. Et sted derude kan du nok høre hannens ”Pjyyy - Pjy”.

 

 

Tag på fugletur i forårsskoven

Stå op før solen en tidlig morgen og tag på fugletur i en forårsskov i Nationalpark Skjoldungernes Land – eller et hvilket som helst andet sted i landet – med kikkert, kaffe, fuglebog og måske en ven under armen.

Gå stille ud i morgenen og lyt. Find et godt sted, hvor I kan sidde ganske stille og nyde fuglekoret, kigge på de små sangere – og lære fuglenes stemmer at kende.

Fuglehannens tre gode grunde til at synge

Det er fuglehannen der synger – og han har tre gode grund til det:

  1. Han vil lokke en hun til. Jo bedre en han synger, desto større er hans overskud af føde og kræfter – og så er det let nok at finde en mage
  2. Han vil jage andre hanner væk fra sit territorium, altså det område fuglefamilien kan søge føde på
  3. Hannen skal – senere på sommeren – lære sine egne fugleunger at synge

 

 

Tekst: Malene Bendix
© Foto: Digesvale; Niels Jørgen Rasmussen. Fuglekiggeri; Kristoffer Juel Nielsen.
© Video: Nynne Sørgaard