Fældetid på fjorden

Fra juli til september måned fælder knopsvanerne deres svingfjer og kan ikke flyve. Du kan derfor se dem massevis ved de beskyttede farvande i Roskilde Fjord.

Uden svingfjer - ingen svaneflugt

Hen over sensommeren kan du se store flokke af knopsvaner ligge som hvide prikker på det lave vand langs øer og holme i Roskilde fjord. De mægtige hvide fugle fælder deres svingfjer og kan ikke flyve, før de er vokset ud igen. Svingfjerene er de yderste lange fjer i kanten af en fuglevinge. De er asymmetriske og meget bevægelige, og bruges til at justerer flugtes hastighed og retning.

Uden svingfjer ingen svaneflugt, så knopsvanerne er sårbare i fældetiden. Derfor opsøger de steder som Roskilde Fjord, hvor det lave vand omkring øer og holme tilbyder sikkerhed for rovdyr – og hvor vandet er klart nok til at rumme bestande af knopsvanens yndlingsføde: ålegræs.

Find dem ved fjordens kyst

Danmarks Nationalfugl, Knopsvanen, er let at kende på sit orange næb med sort knop. Det indre af Roskilde Fjord, som udgør en tredjedel af Nationalpark Skjoldungernes Land, er et værdifuldt og særligt beskyttet yngle-, raste- og overvintringssted for svaner, ænder, gæs og mange andre vandlevende fugle og dyr.

Gå en tur langs kysten omkring Roskilde Fjord, hvor du ikke kan undgå at støde på knopsvanen – eller svanefjer og dun fra fældningen.

Undervandsskove i fjorden

Før knopsvanerne fælder deres svingfjer, skal de helst have spist sig tykke og fede i ålegræs. Ålegræs er en af de få blomsterplanter som kan vokse i saltvand.

I fjorden skaber planten grønne undervandsskove, som er fulde af liv. Knopsvanerne lever direkte af ålegræssets lange bændelformede blade, som de kan nå ned til med deres lange svanehald. Hvis de tipper rundt kan de få fat på det flagrende ålegræs fra op til 2 meters dybde. Tit ser man blishøns, pibeænder eller knortegæs i svaneflokken. De æder nogle af de plantedele, som svanerne river løs fra dybet.

Som de fleste planter er ålegræs afhængig af sollys, og planten kræver derfor klart vand for at kunne vokse. I Roskilde Fjord har ålegræs bredt sig ud på 2 – 3 meters dybde for øjeblikket.

Fredet siden 1926

Før knopsvanen blev totalfredet i 1926 var mennesket artens værste fjende. Knopsvaner smager nemlig godt, og fund af svaneknogler i stenalderens køkkenmøddinger vidner om, at knopsvanen har været et vigtigt jagtbytte siden stenalderen. Fra 1500- til 1700-tallet blev de store hvide fugle drevet sammen i fældetiden og skudt i massevis fra små både.

Siden fredningen er bestanden heldigvis gået frem og er i dag oppe på 4000 – 5000 ynglepar i Danmark. De. lavvandede danske farvande er et vigtigt fælde- og overvintringsområde for 40 procent af den nordeuropæiske bestand og huser over 70.000 knopsvaner om vinteren. I Roskilde Fjord yngler omkring 150 knopsvanepar.