Byg en drage af genbrugs-plast

Se hvordan du forvandler gammel teltdug eller plastikpose til en fin drage.

Byg en drage

Når efteråret rammer os med vind og blæst og rusken i trækronerne, er det tid til at gå i gemmerne efter gammel teltdug eller andet genbrugs-plast som fx en indkøbspose af plastik.

I denne guide kan du se, hvordan du genbruger materialerne og forvandler det til en sej drage, som helt sikkert vil lokke hele familien ud i blæsevejret. For at bygge denne drage skal du bruge et stykke tyndt genbrugs-plastik på cirka 57x72 centimeter, fire små stykker kraftigt plast som fx en plastikhank eller stropper fra det kasserede telt (du kan også nøjes med gaffatape), en blomsterpind på 72 cm, en tynd blomsterpind eller lign. på 57 cm, cirka 41 meter stærk snor fx fiskesnøre, en lille ring, lange plastikstrimler til halen (du kan også binde små stykker sammen til lange strimler eller lave den klassiske papirsløjfer på snor-hale), klipsemaskine, nål og evt. tape.

God fornøjelse!

Tak til Affaldsimperiet som vejleder i videoen.

Tekst: Nynne Sørgaard
© Video: Sådan bygger du en drage af genbrugs-plast, Nynne Sørgaard