Admiraler på træk

Sommerfugl tanker op til træk

I juni, juli og august kan du opleve admiralsommerfuglen. Den er smuk - næsten sort med kraftige orange striber på både for- og bagvinger og klare hvide prikker på forvingerne.

Admiralerne ser så lette og skrøbelige ud. Man skulle ikke tro de kunne andet end at flyve fra blomst til blomst. Men det kan de. Kigger du i sensommeren nærmere efter, kan du se, hvordan admiralerne suger sød nektar af de blåviolette blomster på sommerfuglebuske, lavendel, merian i haven - eller tidsler og hjortetrøst i naturen. Med deres snabler suger de også grådigt sukkersaft fra nedfaldsfrugt. Admiralerne fylder sig med brændstof til en lang lang flyvetur. Sukkeret bliver lynhurtigt omdannet til fedt i admiralernes krop. Fedt er et let og energirigt brændstof – og egner sig til langture.

Tusinde af kilometer på sommerfuglevinger

På solrige dage i september og oktober påbegynder de små lette admiraler deres flere tusinde kilometer lange træk. De flagrer tæt over jorden gennem Danmark, Tyskland og Frankrig, ned til Alperne og Pyrenæerne, som de krydser gennem de bjergpas, som ligger lavest og hvor det endnu ikke er blevet vinter. Når vinden er med admiralerne flyver de med en blanding af flugt og glideflugt hurtigt – 40 kilometer i timen – men er den i mod, falder hastigheden til 10 kilometer i timen.

Det er en lang, slidsom og farlig færd, som kan tage flere måneder. En del af sommerfuglene dør af sult, kulde eller bliver spist af fugle og andre rovdyr undervejs.

Admiralliv ved Middelhavet

Admiralerne flyver helt ned til Middelhavet. Her parrer de udmattede sommerfugle sig, og hunnerne lægger deres æg på sydens brændenælder, før de voksne sommerfugle dør. I brændenælderne udvikler de små admiralæg sig hen over vinteren. De bliver til larver, som forpupper sig – og i løbet af februar og marts måned dukker en ny generation af admiralsommerfugle op i hele middelhavsregionen.

Efterhånden som det bliver varmere, bevæger de nye admiraler sig mod nord. Den første generation lægger æg i brændenælderne i det sydligste Mellemeuropa. Æggene klækkes til larver, som forpupper sig og i juni måned flyver den anden generation af admiraler. De er børnebørn af de admiraler, som forlod Danmark – og de foretager det flere tusinde kilometer lange træk mod nord og lander i Danmark i juni og juli måned.

Tilbage til Danmark

Når admiralerne ankommer til Danmark i juni og juli er ringen sluttet. De nyankomne hanner etablerer deres territorier i lysninger i skoven og i haver med brændenælder. Her afpatruljerer de området og slås om pladserne, mens de venter på hunnerne, som langsomt flyver igennem landskabet, mens de leder efter passende æglægningssteder med gode brændenælder. Hannerne lokker hunnerne med deres flotte farver – og med duftstoffer fra særlige duftskæl.

Når en hun har parret sig med en han, kan hun lægge over 500 æg, men hun lægger kun ét æg i hver plante og hendes æg ligger derfor i en perlerække af brændenælder. Det gør det sværere for fx parasitter at ødelægge den næste generation af admiraler.

Hvordan finder sommerfugle vej?

Hvordan finder de vej, de små kræ? Præcist hvordan ved man endnu ikke, men daglængden, lyset og måske også jordens magnetfelt spiller ind.

De generationer som trækker, har ikke fløjet før, så admiralsommerfuglenes trang til vandring og deres evne til orientering og navigation er en del af admiralernes genetik og udviklingshistorie.

Sommerfuglehjælp

For at gøre en særlig indsats for dagsommerfuglene, har nationalparken indgået en aftale med et konsulentfirma om at udarbejde en forvaltningsplan, som både skal indeholde generelle råd til fordel for sommerfugle og specifikke anbefalinger for 12 sårbare arter, som kræver særlig opmærksomhed.

Danmarks Naturfredningsforening slår hvert år Kildeengen i Bidstrup Skovene med le, for at skabe gode levesteder for sommerfugle - og Naturstyrelsen plejer andre skovenge.

Hvis du vil gøre noget særligt for dagsommerfuglene og have glæde af deres flagrende dans hele sommeren, så sæt blomster i din have – og lad hist og her brændenælder og andre vilde planter stå til sommerfugleæg.

Tekst: Malene Bendix
© Foto: Admiral: Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus. Agertidsel og stor nælde: Malene Bendix.