Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Boserup Skov

Boserup Skov er berømt for sine mange anemoner, og skovens kalkrige jord gør den til en interessant botanisk lokalitet. Skoven var gennem hele middelalderen ejet af Roskildebispen, der havde sin borg på de arealer, som Skt. Hans nu ligger på. I dag er skoven en statsskov under Naturstyrelsen, Vestsjælland.

Boserup Skov har fået sit navn efter landsbyen Boserup, der engang lå i skoven, der hvor Boserupgård Naturcenter nu ligger. Landsbyen menes at stamme fra vikingetiden.

På grund af skovens frodige karakter og de lange, artsrige skovbryn rummer den et rigt fugleliv med forekomst af de fleste danske skovfugle. Den varierede skov er levested for mange forskellige fugle. Først på sommeren kan man høre et kor af fuglestemmer fra bogfinker, nattergale og andre af skovens sangfugle. Om vinteren kan man opleve flokke med tusindvis af kvækerfinker.

Boserup Skov huser en meget rig insektfauna, især hvad angår arter, der er knyttet til urter, buske og åbne arealer.

 I skoven findes en stor bestand af snoge.

Kulturmiljø

Skalddynger fra stenalderen langs Boserups kyster vidner om, at området har været beboet lige siden jægerstenalderen. I skoven er der et par gravhøje, formentlig fra bronzealderen. Og jernalderbondens agre ses flere steder i skovbunden. Derudover er også registreret ni gravhøje i skoven samt fundet spor efter tre nu forsvundne bebyggelser i området. Sighærstorp, Boserup og Biscopstorp. De to første menes at stamme fra vikingetiden.

Voldstedet efter middelalderborgen Boseborg findes lidt nord for Nattergalestien.

Ejerforhold og adgang

Boserup Skov ejes af staten og kan opleves til fods og på cykel.

Læs mere om Boserup Skov