Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Roskilde by

Oplev den smukke historiske købstad, der ligger højt over Roskilde Fjord med Roskilde Domkirke som kronen på værket. Roskilde er en af Danmarks ældste byer – og middelalderbyen indenfor de gamle volde er en vigtig del af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Kulturbyen Roskilde

I Roskilde er der samlet mange oplevelser på få kvadratkilometer; gamle bindingshuse, kultursteder, byparker og Roskilde Fjord. Gå en tur gennem middelalderbyens små gader og oplev bylivet og de mange grønne parker. Besøg Roskilde Domkirke, Roskilde museum, Vikingeskibsmuseet og de mange andre museer, kirker og klostre, som formidler byens kultur og historie. Du kan komme slappe af og drikke kaffe på en af byens mange cafeer og restauranter.

Kulturarv og fredede fortidsminder

Roskilde by er fyldt med kulturhistoriske værdier og listen over fredede og bevaringsværdige fortidsminder er meget lang.  Alle steder i byen springer kilder frem gennem forskelligt udformede fontæner. Se f.eks. den mest vandrige kilde i området, Maglekilden på Maglekildevej, hvor vandet springende fra Kong Neptuns mund. Med sin lange historie, og som den højeste kirke i Danmark, har Roskilde Domkirke gennem alle tider været et markant vartegn og samlingspunkt for byens udvikling. Domkirken er på Unescos Verdensarvsliste.

Roskilde_OleMalling_2014
Skt.Jørgensbjerg_Kredit_MH

Historien om Roskilde som kongeby

For 1000 år siden var Roskilde en ubetydelig havneplads vest for sagnkongernes Lejre. Ifølge sagnet grundlagde Kong Roar byen ved ”Roars kilde” i sidste del af 900-tallet. Harald Blåtand opførte i 980 en kongsgård og en trækirke, hvor han efter sigende blev begravet. Trækirken lå, hvor domkirken ligger i dag. Haralds søn Svend Tveskæg udvidede kirken og byen. I 1020 blev Roskilde bispesæde og kirken blev domkirke – og i 1170 påbegyndte Biskop Absalon byggeriet af Roskilde Domkirke, som skulle blive et fyrtårn for murstensbyggeri i Norden.

I middelalderen var Roskilde kongesæde og en af Danmarks betydeligste byer. I den periode blev en lang række kirker og klostre opført, hvoraf en del stadig kan opleves. Roskilde var kongeby frem til 1400-tallet, hvor kongemagten flyttede til København.

Bynær natur

Der er væsentligt mere natur og dyreliv i byerne end de fleste nok ved. De ældre bebyggelser er bogstaveligt bygget af det omkringliggende landskabs naturmaterialer. Det gamle Roskilde har med kirkerne, klostret, kommunen og gymnasiet bevaret ganske mange og store grønne områder i form af parker, marker og gamle haver med tilhørende dyre- og fugleliv. Fra fjorden går en grøn bræmme helt op til Roskilde Domkirke, og de mange kilder, møller og damme fortæller historier om naturens udnyttelse i byen.

Tag på byvandring

En smuk vandretur med udsigt over fjorden går fra Domkirken og ned gennem byparken til Vikingeskibsmuseet, hvor rekonstruktioner af vikingeskibe vugger ved kajkanten. Du kan også gå fra havnen op til den gamle bydel Skt. Jørgensbjerg, som med sine stejle smalle gader og gamle stråtækte fiskerhuse et besøg værd. Her finder du også en af Danmarks ældste stenkirker.

studerende2-ruc-lisbeth-holten
Roskilde_bykort

Mere viden om Roskilde

Der findes uendelige muligheder i Roskilde By. Du finde inspiratoin til oplevelser via nedenstående links:

VisitRoskildes hjemmeside

Byvandring i Lise Nørgaards Fodspor

Byvandring på egen hånd

Sejlads Skjoldungen og nordlandsbåd 7 maj 2017

Aktiviteter

Roskilde by har meget at byde på. Hop videre til vores side med aktiviteter og bliv inspireret:

Byvandring

Fjordstien

Sejlads

Roskilde Domkirke, Ole Malling, jan. 2016

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke er med på UNESCO´s Verdensarvsliste. Besøg domkirken og det lille domkirkemuseum. Læs mere om besøgsstedet

Roskilde Museum

Roskilde Museum er byens og egnens kulturhistoriske museum. Oplev rige samlinger fra oldtid og middelalder. Læs mere om besøgsstedet

Vikingeskibsmuseet

Oplev de fem verdensberømte vikingeskibe, mød håndværkere eller tag selv ud på fjorden med vikingeskib. Læs mere om besøgsstedet

© Foto: Roskilde by fra oven; Ole Malling. Skt. Jørgensbjerg; VisitRoskilde, Unge på cafe; Roskilde Kommune, Roskilde Domkirke; Ole Malling.