Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kattinge

 Kattinge landsby ligger højt i landskabet med jorder til begge sider af højdedraget, udsigt over Kattingesøerne, Kattinge Vig og Lejre Vig. De fredede Kattingesøer huser et rigt fugleliv, hvor bl.a. op til 20.000 troldænder overvintrer. Tag ud og se 'Sort Måne'.

Lille og Store Kattinge Sø

Området omkring Kattinge landsby er meget naturskønt og præges af store højdeforskelle, hvorfra der er smukke udsigter udover Lille- og Store Kattinge Sø. Store Kattinge Sø (70ha) og Lille Kattinge Sø (4,5ha) ligger umiddelbart syd for Kattinge Vig og er omkranset af rørskov og var oprindelig den inderste arm af vigen. Allerede i 1300-tallet blev der bygget en dæmning over fjordarmen, og søerne blev dannet. Kattinge Søerne er sammen med Kattinge Vig en del af Natura 2000-området.

Sort Måne

Der findes toppet lappedykker ved søerne, men fuglelivet i området er domineret af det enorme antal troldænder, der overvintrer i søerne. Store Kattinge Sø er et af Nordeuropas vigtigste rasteområder for troldænder - op til 20.000 af dem hviler på søerne i dagtimerne. Om natten flyver de ud på fjorden i store flokke for at dykke efter muslinger og andre bunddyr; dette fænomen kaldes lokalt for Sort Måne - læs mere om det i en klumme her.

KattingeSø_ troldænder_ fugletårn_OleMalling2016
Troldænder-i-skumring-KattingeSø_OleMalling_2016

En landsby med gadekær

Kattinge er højt beliggende på Næppet mellem Store Kattinge Sø og Toftemose og landsbyen er højst sandsynligt fra Jernalderen. Landsbykernen i Kattinge er velbevaret med spor af gamle vejforløb, gårdenes og husenes placeringer, gærder, skel og levende hegn. I landsbyens nordlige udkant står den ottekantede stub af en gammel vindmølle.

Kattinge værk

Mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig ligger Kattinge Værk, en tidligere vandkraftdrevet stampemølle, som i dag er natur- og aktivitetscenter for Københavns Kommunes skoler og institutioner samt udflytterbørnehaver. Formidlingen er hovedsageligt intern med fokus på natur og friluftsliv.

Fiskeplads og fugletårn

Øst for slusen ved Kattinge Værk fører en sti til videre til den nordlige ende af Store Kattinge Sø, hvor der stå et fugletårn. Herfra er der god mulighed for at se bl.a. fiskeørne i september og om vinteren holder isfuglen til ved Kattinge Værks udløb.

Ved Kattinge Værk findes en fiskeplads for kørestolsbrugere.

Kattinge_landsby_OleMalling2001
KattingeVig_Peter-helles-eriksen

Mere viden om Kattinge

Du kan finde forskelligt informationsmateriale omkring naturen og mulighederne for friluftsaktiviteter i området omkring Kattinge Søerne via nedenstående links:

 

Danmarks Naturfredningsforenings digitale folder om Kattinge Søerne

VisitLejres turforslag og kort over Kattinge Sø

Miljøstyrelsens artsleksikon

SalvadParken_troldænder_2016_OleMalling

Aktiviteter

Området omkring Kattinge byder på flere muligheder for friluftsaktiviteter. Gå videre til vores side med aktiviteter via nedenstående link:

Fugleture

Fisketur

Vandreture

© Foto: Fugletårn ved Kattinge, Sort Måne, Lufbillede af landsby; Ole Malling, Solnedgang ved Kattinge Vig; Peter Helle Eriksen.