Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Natur

Her finder du nogle af de fineste naturområder i Nationalpark Skjoldungernes Land. Tag ud og oplev dem. Du kan læse mere om hvert sted og hvordan du kommer derud i artiklerne nedenfor.

CD13-PCD3526-IMG0089

Naturen

Roskilde Fjord

Roskilde Fjord er med sine omgivende strandenge, rørskove, søer og laguner et meget vigtigt internationalt yngle- og rasteområde for svømme- og vadefugle, og rummer en rig mangfoldighed af arter og naturtyper som overdrev og kystskove. Nationalparkområdet er af særlig betydning for raste- og trækfugle bl.a. sangsvane og havørn, som yngler på Bognæs. Der er de færreste steder i landet så stor biologisk variation samt kulturhistoriske værdier indenfor så koncentreret et område som her.

Havørnene

Danmarks største rovfugl Havørnen yngler og fouragerer i nationalparkområdet og cirka 10-12 havørne lever nu ved fjordens enorme forrådskammer. Havørnene har hold til omkring en stor våge ved Eskilsø. Her har der været let tilgængelig føde i form af afkræftede svømmefugle og ådsler. I 2006 begyndte et havørnepar at bygge rede på Bognæs. Bortset fra et enkelt år er der siden kommet 2 unger på vingerne hver sommer. Særligt i forårs- og sommermåneder er det muligt at følge havørnene, når de fanger hornfisk og blishøns på vandet eller henter skarvunger i kolonien på Askehoved.

De store stats- og tidligere kongeskove

Skovene ved Bidstrup er Sjællands næststørste skovområde, som er varieret med bakkelandskab og åbne overdrev. Her findes kommunens ældste levende organ, måske landets næstældste: Den gamle Eg, der skønnes at være op mod 1000 år gammel. Skovene huser en skare af dyr bl.a. grævlingen, skovmåren, egern og hasselmusen. Bidstrupskovene rummer desuden Boserup Skov nordvest for Roskilde, der med sit kuperede terræn og kalkrige jordbund er en meget artsrig løvskov, og som er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø.

Natura 2000

I nationalparkområdet er 89 km2 udpeget som internationale Natura 2000 områder. Det vil sige naturområder, der indeholder natur og dyreliv, der enten er sjældent, truet eller karakteristisk for EU-landene. Danmark er forpligtet til at værne særligt om disse sårbare områders værdier, hvilket derfor kan stille visse krav til de omkringliggende vand-oplande. Natura 2000 områderne omfatter Roskilde Fjord samt områder i og syd for Hvalsø-skovene.

Gl. Lejre, luft, ca 1982

Landskabet

Nationalpark Skjoldungernes Land omfatter den sydlige del af Roskilde Fjord og landarealer omkring og syd herfor, som forbinder fjordlandskabet med de midtsjællandske skove omkring Hvalsø. Nationalparken rummer værdifulde landskaber og markante landskabstyper som alle er sammenvævede.

Fjordlandskabet

Nationalparkens geologi – jordbunden og de særlige formationer – danner udgangspunkt for det landskab, som opleves i dag, og som gennem tiden har udgjort ressourcegrundlaget for befolkningen i området. Istidens smeltevand dannede et net af dale, og herved fremkom Roskilde Fjord. Samtidig efterlod den smeltende is et stærkt kuperet dødislandskab, som nu indeholder mange søer og mosehuller. Det ujævne landskab har været langt sværere at opdyrke end de flade morænesletter, og derfor er landskabet mod syd domineret af skove og overdrev. Et karakteristisk eksempel er Gevninge og Særløse Overdrev.

Skovhøjlandet

Midt på Sjælland ligger, i omkring 100 meters højde over havet, et stort og meget kuperet skovlandskab, der indeholder både skov, overdrev, eng, moser og søer. Mange steder er vandet så rent, at det kan drikkes direkte. Den særlige flora og fauna er baggrund for den store Natura 2000 udpegning begrundet i blandt andet den store vandsalamander, kalkrige og rene søer, overdrev, store bøge og egeskove m.v.

Godslandskabet

Ledreborg, Lindholm, Sonnerupgård, Åstrup og Rye godser udgør Danmarks største sammenhængende fredede godslandskab. I dette findes en smuk landskabelig kombination af agerland, overdrev, kuperede skove, vådområder, lokale hengemte naturområder, hegn, gærder og en rigdom af fortidsminder. Dette godslandskab blev fredet i 1970-erne med henblik på ”skabelse af en større naturpark nær hovedstaden”, altså det, vi i dag vil kalde en nationalpark.

Agerlandskabet

I forhold til sin størrelse er Danmark én af Europas største landbrugsnationer, og agerlandet har gennem 6000 år været, og er fortsat, en væsentlig del af vor natur- og kulturarv. De åbne sjællandske landbrugsarealer udgør en vigtig del af nationalparkens landskab, og her er en høj koncentration af fortidsminder. I agerlandet kan landbrugets historie aflæses, herunder udviklingen af landsbyerne, selveje, udskiftninger, husmandsbrug osv., helt frem til vor egen tids strukturer i forandring.

Bylandskabet

Der er væsentligt mere natur og dyreliv i byerne end de fleste nok ved. Natur findes næsten overalt. De ældre bebyggelser er bogstaveligt bygget af det omkringliggende landskabs naturmaterialer. Det gamle Roskilde har med kirkerne, klostret, kommunen og gymnasiet bevaret ganske mange og store grønne områder i form af parker, marker og gamle haver med tilhørende dyre- og fugleliv. Fra fjorden går en grøn bræmme helt op til Roskilde Domkirke. De mange kilder, møller og damme fortæller historier om naturens udnyttelse i byen, og kirkerne og klostrene er en del af et religionens landskab.

Roskilde Domkirke nat vandret

Kulturarven

Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det østdanske kulturlandskab og området er helt centralt i den danske rigshistorie fra stenalderen til nutiden. Ifølge sagn og krøniker blev Danmark samlet fra Lejre af Skjoldungerne.  

Gl. Lejre

Inden Danmark blev kristnet og Roskilde blev centrum for det kristne kongerige, var Gl. Lejre et vigtigt omdrejningspunkt. Sagn og myter fra jernalderen knytter Skjoldungeslægtens berømte konger til stedet og fra 400-tallet og knap 600 år frem var Gl. Lejre kongesædet, kultursted og Danmarks første egentlige hovedstad. Ved Gl. Lejre kan ses kultursporene og fortidsminder fra jægerstenalderens køkkenmøddinger fulde af østers- og muslingeskaller, bronzealderfolkets gravmæler: kæmpehøjene, jernalderens og vikingetidens skibssætning, vikingeskibe, kongehaller, smykker og våben.   

Fjorden som ressource og transportvej  

Fjorden har haft afgørende betydning som ressource og transportvej tilbage til stenalderens sæsonbopladser bl.a. omkring Kattinge Vig og Bognæs. Menneskene har bogstaveligt levet af landskabets ressourcer, de har udnyttet alle naturens ressourcer, og de har reelt ”bygget landet” af disse ressourcer, eksempelvis er mange af kirkerne, herunder Roskilde Domkirke bygget af naturens materialer, som f.eks. kildekalk. Desuden har Roskilde Fjord siden stenalderen været en vigtig del af den lokale befolknings dagligliv især for fjordfiskerne. Langs kysterne findes der mange skaldynger fra stenalderen (bl.a. ved Ejby, Herslev, Bolund, i Boserup Skov og på Bognæs m.v.), som er levn fra stenaldermenneskets fortæring af skaldyr.

Roskilde domkirke

Domkirken i Roskilde er på UNESCO liste over ”verdens umistelige kulturarv”, dette både fordi den repræsenterer en arkitektonisk og kunstneriske udsmykning som er af historisk betydning, ikke kun for Danmark men for hele østersøregionen. Desuden fungerer den som kulturhistorisk mindesmærke om samfundsudviklingen i det danske rige. Kirken repræsenterer adskillige byggestile i en skøn forening, og bliver derved et udtryk for skiftende diskurser om mode og verdensbilleder. Den bliver ligeledes en fortælling fra fortiden efterladt af datidens håndværkere mejslet ind i de røde mursten og træ.