Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lyde i vintermørket

Selvom mørket er over os er der masser af muligheder for oplevelser i naturen. Vælg en stille og klar aften til en tur i skoven og lyt efter dådyr, natugler og ræve. Bidstrupskovene er et godt sted at starte. 

.

De gamle træers gæst

Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark. Det er en mellemstor ugle med venlige sorte øjne og den forekommer i en gråbrun og rødbrun farve. Den har skarpe klør, som den bruger til at fastholde sit bytte ved jagt og et krumt næb, som den bruger til at holde sig fast, når den kravler rundt i træerne. Natuglen bor i mange forskellige skovtyper, samt i og omkring byer, men er især tilknyttet gamle træer i ældre, lysåben løvskov.

Tuden i mørket

Natuglen kan høres året rundt, men den høres oftere om aftenen i vinterhalvåret. Natugle-hannen har en karakteristisk tuden, som du sikkert kender fra baggrundslyde i filmscener, der skildrer den mørke nat. Natuglen bruger sin tuden til at markere territorium og til kommunikation. Når natugler har dannet par, bliver de sammen resten af livet. Og har du først fundet et godt sted at lytte til natuglen, så kan du vende tilbage til samme sted igen og igen, da de er meget knyttet til deres levested.

De sjældne bjæf og skrig

Ræven er udbredt over hele landet og er utrolig tilpasningsdygtig. Den har et bredt fødevalg, som kan tilpasse sig stort set alle miljøer - herunder skov, landområder og byer.

Det er yderst sjældent, at man får mulighed for at høre lyden af en ræv, men i januar og februar kan man være heldig at høre rævens parringskald. Ræve lever alene stort set hele året, men i parringstiden i januar og februar finder de sammen.

Der er hård kamp om parringen og hanræven må derfor gøre sig umage for at markere sit territorium og lokke hunnerne til. Hanræven viser sig frem ved at bruge lyde, som minder om bjæf og skingre skrig. Hunræven er drægtig i ca. 53 dage og føder typisk i marts/april.


De hvide pletter mellem træerne

Når du skal finde dådyret, skal du kigge efter en mellemstor hjorteart med skovlformet gevir, der har en fin rødbrun sommerdragt med hvide pletter. Vinterdragten er dog gråbrun uden hvide pletter. Bagdelen på dådyret, kaldet ”spejlet”, viser noget der minder om tallet 111 på en hvid baggrund. Dådyr lever i kulturlandskabet med en blanding af skov og åbne landskaber. Det bedste sted at lytte til dem er i lysåben løvskov- eller blandingsskov.

Gryntende strubelyde

Fra midten af oktober til slut november er det brunstperiode for dådyr. Når dådyret er i brunst er det hannernes opgave at charmere sig ind på hunnerne. En han kaldes en hjort og en hun kaldes en då. Man kan om morgenen og om aftenen høre hjortene gå rundt med gryntende strubelyde for at lokke dåerne til.

Hos dådyrene er det hunnerne, som bestemmer om det er en passende hjort, der skal stå for faderskabet og her handler det om udseende. Det tæller at være stor og flot. Hvis dåren ikke synes at hjorten opfylder hendes krav, så vil hun undgå at parre sig med ham, og i stedet forsøge at finde en større hjort et andet sted. Dåen er drægtig i 7½ måned og føder normalt kun én kalv om året i maj/juni.

Tag ud i shelter og lyt

Ja, den mørke skov er fuld af lyde og det er nemt at gå ud og opleve dem selv. Du kan med fordel slå lytte-lejr ved en af shelterpladserne i Bidstrup Skovene eller Boserup Skov, hvor der er læ og flere steder også bålpladser.

Mere viden om dyrene

Miljøstyrelsen har et Artsleksikon med beskrivelser af mange dyrearter. Du kan læse mere om ræven ved at klikke her

Du kan også læse mere om Natuglen og høre lydoptagelser af, hvordan den tuder - klik her

© Foto: Natugle, Ræv; Hans Hernrik Erhardi, Shelter-udkig; Camilla van Deurs. Tekst: Sofie Clauson-Kaas.