Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tag på efterårstur i skoven

Om efteråret kan du vandre kilometer efter kilometer i et flammende farveflor i nationalparkens skove. Læs her hvorfor bladene skifter farve. 

.

Blade i alle farver

Om efteråret skifter bladene kulør og farver skove, hegn og haver gule og røde. Løvtræernes blade løsner sig, flagrer gennem luften over marker og veje - og ender i brune bunker på jorden. 

Men hvorfor skifter løvtræernes blade farve om efteråret? Og hvorfor falder bladene egentlig af træerne? Det kan du læse meget mere om her.

Gå også selv ud i nationalparkens skove - fx Bidstrup Skovene eller Boserup Skov - og oplev løvfaldet og alle efterårsskovens farver.

Efterår i Bidstrup Skovene. Foto: Ole Malling.
Bøgeblade i alle farver. Foto: Ole Malling.

Blade og vinterkulde

Vinteren er en svær årstid at komme igennem for både dyr og planter, fordi den er kold og kan være tør. I perioder fryser vandet i jorden til is, og så er planterne udsat for det man kalder frosttørke.

Alle planter har brug for vand. Når en plante laver fotosyntese, åbner den nogle bittesmå huller i bladene, spalteåbningerne, for at lukke kuldioxid ind og ilt ud. Når spalteåbningerne er åbne, siver der også vanddamp ud af bladet. Vandet skal planten hente nede i jorden, og det kan ikke lade sig gøre, når vandet i jorden er frosset.

Planterne har udviklet forskellige strategier til at komme denne frosttørke i møde. Nedenfor kan du læse, hvordan urter, nåletræer og løvtræer klarer vinteren.

Hvordan overlever urter og nåletræer kulden?

Urterne visner helt væk og overlever i jorden som frø, rødder eller jordstængler.

Træer er store og forveddede, og kan ikke bare sådan forsvinde. De fleste nåletræer beholder deres blade – nålene – hele vinteren. Nålene er udviklet til at fordampe mindst muligt vand. Hvis du kigger på en grannål, kan du se den som et blad, der er rullet tæt sammen fra begge sider. Spalteåbningerne ligger beskyttet inde i midten af nålen, som også er dækket af en tyk overhud og voks. En grannål er dermed særligt tilpasset vinterens frosttørke.

Derfor kan gran og fyr stå grønne hele vinteren og fortsætte deres fotosyntese i kulden, om end på et lavere niveau.

 

Nåletræerne beholder deres nåle om vinteren. Foto: Ole Malling.
Blade af rød-eg. Foto: Ole Malling.

Hvordan klarer løvtræerne vinteren?

Og så er der løvtræerne tilbage. De taber bladene, når frosten nærmer sig – og går i en form for dvale uden fotosyntese hele vinteren.

Og bladenes farver – hvorfor skifter de? De grønne blade er fulde af værdifulde stoffer, som det ville være dårlig træøkonomi ikke at holde fast på. Så når temperaturen falder og dagene bliver kortere, går løvtræerne i gang med at trække kulhydrater og næringsstoffer ud af deres mange blade. Det grønne pigmentstof klorofyl forsvinder gradvist og tilbage er røde og orange pigmentstoffer, carotenoider og anthocyanider, som er mindre værdifulde. De giver bladene deres efterårsfarver.

Hvordan falder bladet af?

Når et blad er tømt for værdifulde stoffer, dannes der et lag af korkceller mellem bladstilken og den kvist, bladet sidder på. Cellelaget virker som en prop, der forhindrer transport af vand og næringsstoffer mellem blad og kvist – og det er her i dette løsningslag, at bladstilken knækker af kvisten. Og så er det kun et spørgsmål om tid, kulde og blæsevejr, før bladet vil løsne sig og flagre væk fra træet.

Tag på efterårstur

Træk i støvler og jakke og gå en tur i en af de store løvskove i Nationalpark Skjoldungernes Land. Kig godt på træernes grene. På hver en kvist sidder en knop, og gør sig klar til at springe ud til næste forår.

Gå tur i efterårsskoven. Foto: Ole Malling.

Tekst: Malene Bendix

© Foto: Ole Malling.