Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hyldebærsaft

Pluk sorte, blanke hyldebær og lav saft til hele vinteren.
.

Hyldebær

I september og oktober er hyldebærrene modne, og så er det bare om at komme i skoven med plukkekurven. Du kan finde hyldebær i hegn og skovbryn, langs skovveje, i lysninger og ved menneskers huse. Hyld er en lav busk med kraftig, rynket bark – som en gammel kone. Pluk klaser af de blanke, sorte bær og kog dem til saft.

Fugle og dyr spiser og spreder hyldebær og spreder. Hylden giver os blomster, dufte, saft og lægemidler - og derfor har folk til alle tider plantet hyld omkring deres huse.  

Hyldebær. Foto: Malene Bendix.
Hyldeblade. Foto: Malene Bendix.

Hvad skal du bruge

1 kilo hyldebær
½ liter vand
Til hver liter siet saft:
400 g sukker
1 tsk citronsyre
1 tsk flydende atamon

Husk at hyldebær indeholder blåsyre og er giftige rå.

Sådan gør du

Det er let at lave hyldebærsaft. Du kan lave det i en gryde på komfuret - eller over bål.

  • Pluk hyldebær i en kurv
  • Rens dine bær og pil dem evt. af ribberne med en gaffel.
  • Hæld bær og vand i en gryde og kog til bærrene brister.
  • Læg et gammelt viskestykke i et dørslag og si saften ned i en gryde.
  • Mål saften op og bring den i kog igen.
  • Tilsæt sukker og citronsyre og kog kort.
  • Skum saften og hæld den på skoldede, atamonskyllede flasker.
Flere modne hyldebær. Foto: Malene Bendix.

Tekst: Malene Bendix.
© Foto: Malene Bendix.