Skjoldungestierne som Smuttur

Publiceret 13-03-2018

Skjoldungestierne i top 50 på ny naturguide.

Tag på smuttur på Skjoldugestierne. Foto: Henriette Tolstrup Holmegaard.
Tag på smuttur på Skjoldungestierne. Foto: Henriette Tolstrup Holmegaard.

Tag på smuttur på Skjoldungestierne

Hvornår var du sidst på opdagelse? Danmark gemmer på en lang række skønne naturattraktioner, som mange ikke kender. I den nye inspirationsguide Smutturen.dk kan du finde smutture til 50 unikke naturoplevelser – og én af disse er Skjoldungestierne.

Skibssætning, Kongehaller og smuk natur

De 50 naturoplevelser er udvalgt blandt 580 forslag, og valgene er truffet ud fra et ønske om, at stederne både byder på smuk natur og en masse gratis oplevelser for børn og voksne.

Dermed er Skjoldungestierne et godt valg, da man her kommer omkring både eng, mark, skov, å, mose og sø, samt gennem Gammel Lejre, Kongehallerne og Skibssætningen.

Foruden fine beskrivelser af de 50 naturoplevelser, rummer Smutturen.dk også praktiske oplysninger, der skal gøre det nemt og trygt at begive sig på eventyr.

Flere besøgende og ny viden

Bag den nye guide står Realdania i et samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, Naturstyrelsen og VisitDenmark, og et af målene med guiden er at få flere danskere og udenlandske turister til at besøge de danske naturperler.

Et andet ønske er at få et klart billede af, hvor mange mennesker der besøger naturområderne. Indsamling af denne viden vil ske via teledata fra de 50 lokaliteter, samt sensorer på udvalgte steder, som tæller de besøgende anonymt. 

På smuttur med nationalparkens naturvejleder

I anledning af den nye naturguide, har nationalparken arrangeret en tur på Skjoldungestien omkring Gammel Lejre torsdag den 15. marts. Naturvejleder Liv Holm vil guide og fortælle om naturen samt de sagn og sagaer, der knytter sig til ruten. Se mere om turen her