Partnere og formidlere tager på bustur

Publiceret 04-06-2018

Nationalparken inviterer på bustur d. 14. juni kl. 15-20

Nationalparkens partnere og guide- og formidlerkorps tager på bustur den 14. juni. Foto af Kristoffer Juel

Det gode værtsskab på bustur

Der er inviteret til bustur i nationalparken den 14. juni for alle nationalparkens formidlere, guider og partnere.

Temaet for dagen er 'det gode værtsskab', og undervejs besøger gruppen flere centrale steder i nationalparkens natur og kulturhistorie.

Turen skal vise nye vinkler på kendte steder og skabe rammerne for at gruppen kan netværke og møde flere af partnerne på hjemmebane.

Besøg flere partnere og formidlere

Busturen begynder ved Hvalsø station, hvor deltagere mødes på parkeringspladsen klokken 15.

Gruppen vil besøge Tadre Mølle, Kornerupgaard, Lejre Museum og Herslev Bryghus, hvor flere partnere og formidlere vil præsentere og fortælle om deres del af nationalparken.

Når bussen kører, vil der ligeledes være oplæg, tid til samtaler og gode fortællinger.

Herslev Bryghus danner rammerne om fællesspisning i netværket, før arrangementet slutter klokken 20.

Sådan kommer du med

Busturen er arrangeret for nationalparkens partnere og formidlere, og pladserne i bussen er derfor forbeholdt dette netværk.

Alle, der formidler eller guider i nationalparken, er dog velkomne i netværket, ligesom at alle kan søge om at blive nationalpark-partner.

Er du allerede partner eller med i formidlerkorpset, skal tilmelding til busturen ske til senest 7. juni.

Ønsker du at blive partner eller en del af formidlerkorpset, kan du kontakte formidlingskoordinator Malene Bendix på e-mail