Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Min nationalpark - #MinNPSkjold2017

Publiceret 05-04-2017

Vær med i forårets fotokonkurrence - og vind 5000 kroner eller en kurv fuld af sommeroplevelser i nationalparken.

Fotos fra nationalparkens Instagramprofil marts 2017,
Forårsbilleder fra nationalparkens Instagramkonto.

Fotokonkurrence

Hvad er Nationalpark Skjoldungernes Land for dig? Et vikingeskib, en fjordterne eller bakkerne ude ved Gl. Lejre? Er det anemonerne i Boserup Skov, fiskebådene i Gershøj Havn eller din lillebrors hovedspring i fjorden? 

Tag et foto af det, du synes er karakteristisk for nationalparken. Send det ind til os via Instagram, Facebook eller på en mail før den 10. maj 2017 – og deltag i forårets konkurrence ”Min nationalpark - #MinNPSkjold2017”.

Sådan gør du

  1. Tag et foto af din nationalpark.
  2. Læg dit foto på Instagram før 10. maj 2017 – og tilføj #MinNPSkjold2017.
  3. Du kan også sende os dit foto på eller via nationalparkens Facebookside.
  4. Et udvalg af foto bliver en del af vandreudstilling MinNPSkjold.
  5. I juni kårer vi to vindere:
    - Bedste foto kåres af et professionelt dommerpanel.
    - Bedste foto kåret via peoples choice.

Præmie

Der er spændende præmier på spil. Du kan vinde 5000 kroner - eller en kurv fuld af sommeroplevelser i nationalparken for to personer. Dit billede som plakat. Og så vil dit foto indgå i nationalparkens vandreudstilling MinNPSkjold.

Undervisningsmateriale

Skoler er velkomne til at deltage i fotokonkurrencen MinNPSkjold2017. Find undervisningsmaterialet MinNPSkjold2017. Skoler vil også kunne låne vandreudstillingen. Skriv til

Konkurrencebetingelser

Instagram og Facebook
Fotokonkurrencen bliver afholdt af Nationalpark Skjoldungernes Land via Instagram- og Facebookprofilerne @nationalparkskjoldungernesland under hashtagget #MinNPskjold2017. Konkurrencen er ikke på nogen måde tilknyttet, administreret, godkendt eller sponsoreret af Instagram eller Facebook. Husk at din Instagram-profil skal være åben, for at vi kan se dit billede. 

Rettigheder
Ved at indsende dit foto giver du nationalparken samtlige brugerrettigheder til det indsendte foto. Det giver nationalparken lov til at offentliggøre dit foto og gøre brug af det i forbindelse med nationalparkens arbejde på websites, i forbindelse med udstilling af fotografierne og al anden formidling af Nationalpark Skjoldungernes Land. Du vil blive krediteret som fotograf i forbindelse med brug af dit foto. Hvis ikke vi kender dit navn, bruger vi dit instagrambrugernavn.

Kontakt til vinder
Konkurrencen slutter d. 10. maj klokken 12. Vinderne vil herefter blive kontaktet ved hjælp af de oplysninger, vi har tilgængelige. Hvis du har sendt dit foto ind via Instagram, bruger vi oplysninger fra din instagramprofil. Det betyder, at du skal huske at tjekke, om du er blevet tagget på Instagram, eller du har modtaget en besked i din "andet"-indbakke på Facebook, hvis din private mail eller dit telefonnummer ikke er synlige på din profil. Hvis vinderen ikke indenfor 7 dage efter at have fået besked via Instagram eller Facebook, har henvendt sig, forbeholder Nationalpark Skjoldungernes Land sig ret til at trække en anden vinder.

Billeder vi ikke kan vise
Nationalpark Skjoldungernes Land forbeholder sig retten til at fjerne billeder, der kan virke anstødelige, usømmelige eller ubehagelige eller som overtræder regler om ophavsret.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til konkurrencen så kontakt Camilla van Deurs i nationalparksekretariatet på følgende e-mail: .