Mød naturvejlederen hver onsdag i juli

Publiceret 31-05-2018

Tag børnene med til pop-up naturvejledning i sommerferien

Hent masser af inspiration til sommeraktiviteter hos nationalparkens naturvejleder Sofie Clauson-Kaas, når hun hver onsdag i juli inviterer til pop-up naturvejledning.

Sommer-aktiviteter for børn i juli 2018

Hver onsdag i juli måned inviterer Nationalpark Skjoldungernes Land til pop-up naturvejledning.

Det er nationalparkens naturvejleder, Sofie Clauson-Kaas, som stiller op med forskellige aktiviteter for børnefamilier og andre naturinteresserede.

Lån grej og få inspiration til sjove aktiviteter i lokalområdet. Fx kan du bygge din egen insektfælde og bygge små både af naturmaterialer.

Hver onsdag 10-13

Sofie Clauson-Kaas står klar hver onsdag i juli mellem klokken 10 og 13 på følgende steder:

4. juli: Tadre Mølle

11. Juli: Avnsø

18. Juli: Herslev Strand

25. juli: Vigen strandpark