Påsketur for børnefamilier

Publiceret 08-03-2018

Velkommen på Selsø Slot i Nationalpark Skjoldungernes Land lørdag d. 31. marts kl. 11:00

Selsø Slot

Påsketur og kreativt værksted på Selsø Slot

Lørdag d. 31. marts fra kl. 11:00-14:30 byder Nationalpark Skjoldungernes Land på naturoplevelser, fortællinger og påskehygge for børnefamilier på Selsø Slot.

På denne dag, i påsken, sætter vi gamle traditioner, fugleliv og forårsblomster i spil i fantastiske rammer på Selsø Slot. Vi skal ud og gå omkring Selsø Slot, hvor forårsfuglene pipper og påskeharen har gemt påskeæg.

I kælderkøkkenet under Selsø Slot vil der være kreativt værksted, hvor man kan snitte i træ, lave tryk på æg, presse blomster og folde påskekyllinger.

Alle er velkomne, men aktiviteterne vil primært være henvendt børn i alderen 5 -13 år

undefined

Dagens program


Kl. 11:00 Vi mødes i kælderkøkkenet på Selsø Slot

Kl. 11:15 På tur i området – Vi kigger på fugle

Kl. 11:45 På jagt efter påskeæg og forårsblomster

Kl. 12:15 Kreative værksteder
•Snit en fugl
•Tryk på æg
•Pres forårsblomster
•Fold og klip påskepynt

Kl. 13:00 Mulighed for rundvisning på Selsø Slot af museumsinspektør Elisabeth Holm Nielsen

Læs mere om Selsø Slot på http://selsoe.dk/selsoes-historie/

Kl. 14:30 Tak for i dag

Nationalpark Skjoldungernes Land byder på kaffe, te og saft.

Programmet køres af naturvejlederne Sofie Clauson-Kaas og Liv Holm.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via billetto for at sikre nok materialer og drikkevarer.
Tilmeld https://billetto.dk/e/paske-for-bornefamilier-pa-selso-slot-billetter-269085

Medbring:

Praktisk tøj til en lille gå tur
Madpakke
Evt. kikkert, privat favorit snittekniv, fuglebøger

undefined